Arktisk sundhed: Det grønlandske sundhedsvæsen får et tjek

Som andre sundhedsvæsener oplever det grønlandske sundhedsvæsen både fremskridt og det modsatte. Polarfronten giver med dette temanummer om arktisk sundhedsforskning den grønlandske sundhedssektor et tjek.

Af Uffe Wilken, uw@polarfronten.dk

Er der problemer med diabetes i Grønland? Er multiresistent tuberkulose på vej ind i befolkningen? Er der forskelle på den måde grønlændere og danskere sørger? Disse tre spørgsmål blev sammen med mange andre spørgsmål besvaret under konferencen NunaMed 2019. Konferencen blev afholdt i Nuuk i oktober 2019 og havde som omdrejningspunkt at gøre status over arktisk sundhedsforskning. I konferencen deltog et par hundrede sundhedsmedarbejdere fra bl.a. Grønland og Danmark.

I samarbejde med Nunamed 2019 og Grønlandsmedicinsk Selskab har Polarfronten produceret dette tema om arktisk sundhedsforskning på baggrund af en del af konferencens indlæg. Yderligere tre længere baggrundsartikler er trykt i Tidsskriftet Grønland nr. 4, 2019, hvoraf den ene – Sundhedsvæsenet, forebyggelse og sundhedsforskning i Grønland af Christina V. L. Larsen – er en overflyvning af det grønlandske sundhedsvæsen. Artiklen ligger også i forkortet form her på temasiden (se Adgang til sundhedsydelser og forebyggelse i Grønland).

Sundhed i Grønland: Fremskridt og tilbageskridt – så hvad nu?

På det helt overordnede plan siger Landslægen Henrik L. Hansen at ”… den generelle helbredstilstand er blevet bedre og hele sundhedsområdet går fremad.” Men også at ”… der er ting, som decideret udvikler sig uhensigtsmæssigt.”

Nogle af de ting, som Landslægen i artiklen Grønlands sundhedsvæsen på briksen fremhæver, bliver der sandsynligvis sat mere fokus på i de kommende år. Grønland står for at skulle implementere folkesundhedsprogrammet Inuuneritta III: Rammen om det gode børneliv. Programmet er en fortsættelse af folkesundhedsprogrammerne Inuuneritta I og II, og udstikker linjerne for sundhedsarbejdet for perioden 2020-2030. Programmet har været i høring i januar 2020 og høringssvarene er ved redaktionens afslutning ikke endelig godkendt. Men om visionerne og ambitionerne for Inuuneritta III siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet Martha Abelsen:

Naalakkersuisoq Martha Abelsen (foto: Naalakkersuisut).

“Med Inuuneritta lll vil vi skabe de bedste rammer for det gode børneliv med særligt fokus på mental sundhed. Derfor er vi også nødt til at se mere langsigtet på indsatserne. Det kommende folkesundhedsprogram er derfor heller ikke 4-årigt men 10-årigt. Det er et langt, sejt træk, og implementeringen af indsatserne skal forankres lokalt, regionalt og nationalt, hvis der skal skabes vedvarende forandringer i hele samfundet. Hvis Inunneritta lll skal lykkes, så kræver det samtidig, at vi samarbejder på tværs af sektorer. Det handler nemlig ikke kun om sundheds- eller sociale indsatser. Det handler også om uddannelse, bolig og arbejdsmarked. Uden bolig eller arbejde til mor og far fungerer familien ikke. En god barndom er kendetegnet ved, at der er en tryg base – et hjem. Det nye folkesundhedsprogram skal være med til at understøtte alt det, der giver et godt børneliv for alle børn.”