TEMA: DEN INTERNATIONALE ARKTISKE HUB I NUUK

I et lille års tid har der været arbejdet intenst på at få konkretiseret tankerne bag oprettelsen af et knudepunkt for arktisk forskning i Nuuk. Polarfrontens tema om Arctic Hub fortæller kort om selve Hub’en og tager så læseren rundt i en række artikler om forskningsprojekter, der alle har en eller anden form for nytteværdi for det grønlandske samfund. Og netop at skabe nytteværdi ud af forskningen er en af Arctic Hub’s vigtigste opgaver. Fordi:

Arctic Hub skal bygge bro mellem forskning og samfund

Den nyoprettede internationale forskningshub i Nuuk vil gøre arktisk viden mere tilgængeligt. Det gør Arctic Hub ved at bygge bro mellem den forskning, der foregår i Grønland, og resten af samfundet – fra erhvervslivet til myndighederne og civilsamfundet. Til gavn for Grønland og resten af rigsfællesskabet.

Tankerne om at etablere et knudepunkt i Grønland, som kunne koordinere og facilitere international såvel som lokal forskning, har været i støbeskeen i nogle år. 1. november 2020 blev knudepunktet så en realitet med Selvstyret og Ministeriet for Uddannelse og Forskning i København som finansielle fødselshjælpere. Ph.d. Anna-Sofie Skjervedal blev ansat som sekretariatsleder, og her fortæller hun lidt om, hvad Hub’en er, og hvilke visioner der er for Hub’en i de kommende år.

Hvad er Hub’ens funktion og fokus?

Den grundlæggende kernefunktionen er, at vi skal fungere som den lokalt placerede samlende platform for arktiske forskningsinteressenter. Vi skal være et bindeled mellem det lokale forskningsmiljø og internationale forskningsbrugere, erhvervslivet, embedsværket, uddannelsesinstitutioner og lokalsamfundet. Ambitionsniveauet er sat rigtig højt, for det er en bred række af interessenter, der befinder sig i det her felt. 2021 er det første spæde leveår for Hub’en, , så vi har skulle finde ud af, hvordan vi ville prioritere vores kræfter. Vi har besluttet at starte med at sætte ind i forhold til at skabe bedre overblik over den igangværende forskning i og omkring Grønland, og at videreformidle noget af alt den vigtige forskning, der pågår. For vi mener, at den viden, der bliver delt og aktiveret, er den mest værdifulde viden.

Derudover har vi jo også fokus på at skabe samarbejde i rigsfælleskabet og at smidiggøre processen med at bedrive forskning på tværs af landegrænser.

Hvorfor har man etableret en Arctic Hub i Nuuk?

Det har været et ønske gennem flere år fra grønlandsk side at få skabt et bedre overblik over hvilken forskning, der foregår i landet. Samtidig ser man en tendens inden for forskningsverdenen med et øget fokus på, at der skal være en lokal forankring af den viden, der bliver skabt det pågældende sted. Har man ikke det, går en masse viden tabt, den vil ikke være tilgængelig, og derfor kan den ikke bruges.

Hele ideen bag Arctic Hub er netop at sikre, at den værdifulde viden, som forskerne sidder inde med, ikke ender i en skrivebordsskuffe. For som de fleste efterhånden har opdaget, befinder vi os i en tid, der ret akut kalder på nye løsninger. Og vi tror på, at den forskning, der finder sted i og omkring Grønland, rummer mange af svarene. Derfor ser vi det som vores fornemmeste opgave, at hjælpe med at gøre den viden tilgængelig.

Hvad er de korte og langsigtede mål med Hub’en?

Overordnet skal vi understøtte, at Grønland og resten af rigsfællesskabet får bedre gavn af den viden, der produceres her i Arktis, og at resultaterne kan komme ud og blive anvendt i samfundet. Vi har to spor, vi arbejder på i øjeblikket: Formidling og brobygning. Vi har en stor formidlingsopgave med at skabe overblik, og det vil vi bl.a. gøre ved at gøre den forskning, der foregår i Grønland, mere synlig og tilgængelig for civilsamfundet – fra studerende til erhvervsfolk til embedsværket. Vi har en række formidlingsevents i efteråret, hvor vi klæder de lokale forskere på til at blive endnu bedre til at formidle deres forskning i øjenhøjde med befolkningen. Dermed håber vi at styrke koblingen mellem forskning og civilsamfund.

I forhold til brobygning skal vi sætte ind på at være den faciliterende enhed, der skaber en tættere kobling mellem interessenterne på tværs – fx når man kobler forskning-uddannelse, forskning-erhverv og forskning-myndigheder. Et eksempel på det er her fra september måned, hvor vi samlede det maritime erhverv med maritime forskere til en workshop, hvor de to grupper i fællesskab kiggede på, hvordan man kan bruge forskningsbaserede værktøjer til at skabe innovation, udvikling og et sikkerhedsperspektiv. Grundtanken med arrangementet var at lave et rum, hvor vi samlede folk på tværs af fagligheder, så de sammen kunne have en dialog om, hvordan de bedst muligt kan udnytte den viden, der er tilgængelig. Denne event er et udtryk for vores rolle som dem, der bygger bro mellem forskning og samfund.

Hvad er Arctic Hub’s største udfordring?

Hub’ens største udfording lige nu er, at vi ikke kan dække alle interessenternes behov og ønsker. Der er mange, og de er forskelligrettede. Vi har sagt, at vi starter her, og så bygger vi ud fra det. Med den interesse, der er for Arktis og Grønland, forventer jeg ikke, at Hub’ens eksistensgrundlag bliver mindre.

I vores korte levetid, hvor vi ikke engang er gået i luften med vores egen hjemmeside og sociale medier endnu, oplever vi allerede en overvældende interesse. Vi får dagligt henvendelser fra Sydkorea, Australien, England, USA og mange flere. Folk, der gerne vil forbindes på kryds og tværs, eller som efterspørger viden. Derfor ser vi et klart behov, som vi tror på, at Arctic Hub kan dække ved hjælp af brobygning og formidling.

Uffe Wilken

Kontakt: Anna-Sofie Skjervedal (skjervedal@arctichub.gl)

Introfoto øverst på siden: Den Internationale Arktiske Forskningshub i Nuuk har til huse i nybygningen på Pinngortitaleriffik – Grønlands Naturinstitut (foto: Nicoline Larsen).

Om Arctic Hub Arctic Hub finansieres af både Danmark (3,1 mio. kr. pr. år) og Grønland (0,75 mio. kr. pr. år) via finansloven. Arctic Hub er på LinkedIN og Facebook. Bestyrelsen for Arctic Hub Formand: Ulrik S. Korsholm, Vicedirektør, Danmarks Meteorologiske Institut Bestyrelsesmedlemmer Lise-Lotte Terp, Direktør, Arctic Consensus Torben Røjle Christensen, Professor, Aarhus Universitet Frej Sorento Dichmann, Souschef, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen Carl Egede Bøggild, Specialkonsulent, Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke, Grønlands Selvstyre Karsten Peter Jensen, Departementschef, Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Grønlands Selvstyre Grønlandsk post (p.t. ubesat) Grønlandsk post (p.t. ubesat) Fire medlemmer udpeges fra dansk side, og fire medlemmer udpeges fra grønlandsk side. Formandsposten skifter hvert 3. år mellem Danmark og Grønland. Bestyrelsen er udpeget for perioden 1. april 2020 til 31. marts 2023. Mere info om baggrunden for Den Arktiske Hub.

Temaartikler

• Tema: Den Internationale Arktiske Hub i Nuuk
• Interview med Naalakkersuisoq for Forskning Peter P. Olsen : En ny regering tiltrådte i Grønland i april 2021. Peter P. Olsen (IA) blev udpeget som Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt, Forskning og Kirke, og Polarfronten har spurgt ham, hvilke overvejelser han gør sig omkring forskningens rolle i det grønlandske samfund. Læs mere…
• Sociale bremseklodser mangler i mineindustrien: Mineprojekter i Grønland kan have negative konsekvenser for lokalbefolkningerne, allerede inden de er gået i gang. Derfor foreslår forskere en form for screening af projekter, inden firmaerne indsender deres ansøgninger. Men at komme med faglige indspark i de ofte meget følelsesladede debatter om miner i Grønland er øretævernes holdeplads. Læs mere…
• De Glemte Venner: Udviklingen af den vestlige livsstil i Grønland har blandt andet haft fokus på at forbedre folks hygiejne. Men måske er der røget nogle traditionelle ting ud med badevandet, som vi kunne have haft gavn af i dag, hvor allergi og astma er i kraftig vækst. Læs mere…
• Fra grønt græs til rødt kød – landbrug i Grønland: For den undrende bybo, der flyver ind til Narsarsuaq i sensommeren, kan de store, hvide ruller på markerne være et mysterium. Rullerne gemmer på en vigtig ingrediens i Grønlands ambition om at blive mere selvforsynende med fødevarer – én ingrediens blandt flere, der nu skal langt mere fokus på. Læs mere…
• ”Tænk, at skulle leve med den uvished”: En del af de mange grønlandske børn på børnehjem rundt om i landet trives ikke. Det tyder en ny ph.d.-afhandling på, og forskeren bag peger blandt andet på, at flere børn lever i frygt for, hvad morgendagen bringer. Hun anbefaler derfor, at man lytter mere til børnene. Læs mere…
• Trommedans og inuittatoveringer er også det nye Grønland: Den immaterielle kulturarv er et grundlæggende fundament for den grønlandske kultur og identitet. Udforskningen af disse traditioner, sagn, myter og ritualer kan både fortælle om Grønland før og nu, men også være med til at definere fremtiden. Læs mere…
• Årene går, og millimeter bliver til centimeter: Grønland hæver sig, og vandstanden stiger her og falder der. Forskere fra New York og Nuuk samarbejder med fiskere, fangere og skoleelever i fire grønlandske byer om at kortlægge ændringerne. Læs mere…
• Smeltende havis stiller nye krav til sikkerhed i Arktis: Klimaforandringerne åbner for nye sejlruter i de arktiske farvande, men mere sejlads kan betyde flere ulykker. Et forskningsprojekt peger på, at Grønland vil have svært ved at håndtere større ulykker, som f.eks. hvis et krydstogtskib med tusindvis af passagerer ombord kom i havsnød i et øde område. Læs mere…
• Relationen til ældre styrker grønlandske unge: Mere end en tredjedel af de grønlandske unge har oplevet problemer med alkohol, vold og overgreb i opvæksten. Problemer som har store konsekvenser for den mentale sundhed – også i voksenlivet. Men en stærk kulturel identitet og tætte relationer til ældre generationer har ifølge en ny rapport en forebyggende effekt. Læs mere…
• Folkeskolen slår sig på plejermuren: Det grønlandske uddannelsessystem fungerer ikke særlig godt – især folkeskolen er gennem årene blevet stærkt kritiseret. Forskere kan bidrage med at finde løsninger – men der skal være parathed fra systemet til at bruge dem. Læs mere…
• Forskere skal kvittere for deres nye viden: Går alt vel skal lokale folk i byer og bygder i samarbejde med videnskabsfolk formulere et sæt etiske retningslinjer for forskning i Grønland. Retningslinjerne skal bl.a. tilgodese, at tilrejsende forskere kvitterer for den viden, lokale folk begaver dem med, så forskningen kan være til nytte for lokalsamfundet og Grønland. Læs mere…
• Et samlet observationsnet med én indgang: Ofte har Rigsfællesskabets forskningsinstitutioner haft hver deres målestationer i Grønland og præsenteret deres indsamlede data lokalt. For at optimere udnyttelsen af data på tværs af institutioner skal et nyt stort infrastrukturprojekt både installere nye målestationer, og skabe overblik over nye og eksisterende data i en fælles data-portal. Læs mere…