Tabte fiskeredskaber fiskes op

I Grønland er mistede fiskeredskaber ikke alene en kilde til forurening af havmiljøet og spøgelsesfiskeri. Mistede redskaber er til stor gene for langlinefiskeriet, som har en mere end 100 år lang historie i Grønland, og som stadigvæk bidrager til en væsentlig del af Grønlands økonomi.

Af forsker Rasmus Nygaard, Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut).

Fiskeriet efter hellefisk i de grønlandske fjorde foregår fra joller og kuttere eller fra slæder, hvor der fiskes gennem huller i havisen. Årligt fiskes der i fjordene mellem 25.000 og 35.000 tons hellefisk. Omkring 1.200 fiskere har licens til fiskeriet, og dermed er en stor del af den grønlandske befolkning mere eller mindre afhængige af indtægter fra fiskeriet efter hellefisk. Fiskeriet foregår hovedsageligt med langliner og i mindre omfang også med synkegarn. Redskaberne sættes fra kuttere og joller eller direkte fra havisen. Indimellem mistes langlinerne helt eller delvist, fordi krogene sidder fast i redskaber, der af forskellige grunde er mistet.

For at få mere viden om effekten og mængden af mistede redskaber, har Grønlands Naturinstitut og lokalt forankrede fiskere i fællesskab gennemført flere togter med netop det fokus. Togternes formål er at fjerne så meget affald som muligt fra havbunden, og samtidig se hvordan det så ud, og hvorfor redskaberne oprindeligt var mistet.

Mistede wirer er til gene

Togterne er gennemført med Grønlands Naturinstituts mindre forskningsskib RV Sanna. Selve oprensningen foregår ved, at søgedræg slæbes i en stålwire efter skibet. Der er over 1.200 meter wire på Sannas spil, så i princippet kan der renses havbund ned til omkring 1.000 meters dybde. På nogle af togterne er havbunden også blevet filmet, ved at en slæde monteret med trawløje, undervandslygter og GoPro i kraftige aluminiums huse, er blevet slæbt efter skibet. Der sejles normalt kun en og to knob under oprensningerne.

På de vigtige fiskepladser i Torsukattaq, som er en stor gletcherfjord i den nordlige del af Disko Bugt, og ved Ilulissat Isfjeldsbanke (Disko Bugt) er der gennemført oprensning i 2020 (ni dage) og i 2021 (tre dage). I 2022 er der gennemført fire dages oprensning i Nuup Kangerdlua (Godthåbsfjorden). Under togterne er der opsamlet ca. 12 kubikmeter langliner, ti kilometer synkegarn og 25 krabbetejner. Mængden af bly i de oprensede redskaber er estimeret til lidt over en ton. Der er også blevet fjernet mindst fire trawlwirer på Grønlands ældste og fineste fiskeplads lige vest for Ilulissat, hvor isfjeldene grundstøder. Tidligere var det normalt at dumpe trawlwire, fordi havnene ikke havde udstyr til at spole de kilometerlange udtjente stålwirer af trawlernes spil. De dumpede wirer udgør ikke noget stort miljøproblem, men de kan være til stor gene for erhvervet.

Oprydning kan gøre en forskel

Selvom det kan lyde som voldsomme mængder af mistede redskaber, der er fjernet, har undersøgelserne vist, at der ikke ligger mistede redskaber over det hele. Tværtimod findes mistede redskaber kun i betydelige mængder i områder, som fiskere har udpeget som problemområder, eller på positioner hvor fiskere har oplyst, at de har mistet en langline. Langlinerne er typisk 3 mm tykke og flere kilometer lange, med en krog monteret i en 1 mm tyk tjavse for hver knap 1½ meter. Derfor hænger krogene fast, som var det et stykke velcro, hvis de undervejs krydser et mistet redskab. De oprensede garn og liner er typisk også meget gamle. Det indikerer, at der årligt mistes færre garn, end man kunne frygte.

Men da mistede garn, tejner og trawlposer eller andet plastikbaseret affald ikke forsvinder fra havbunden, men tværtimod nedbrydes over årtier eller endda århundreder, så stiger mængden af mistede redskaber støt og roligt. Synkegarn, krabbetejner og andet affald på havbunden medfører derfor mange daglige eder og besværgelser blandt linefiskere i Grønland. Men da de mistede redskaber, der skaber problemerne, er akkumuleret over så lang tid, betyder det også, at oprydningskampagner vil kunne gøre en stor forskel.

Projekterne er finansieret af Miljøfonden og Grønlands Forskningsråd.

Øverste foto: Langliner vikles let ind i gamle liner og garn. Den gule langline er sat dagen før, og fangsten sidder stadigvæk på linen (foto: Rasmus Nygaard).

Artiklen er udgivet som del af samarbejdet mellem Polarfronten og oceandecade.dk