Sukker med bivirkninger

At være sukkerintolerant med nedsat evne til at optage sukker fra tarmen er et eksklusivt arktisk fænomen, der heldigvis kun rammer få procent af befolkningen. Da meget af sundhedspersonalet er dansk, og fænomenet trods alt er så sjældent, kan det medføre, at personalet overser intolerancen, hvilket kan være et problem for de sukkerintolerante. Der er nemlig en række ubehageligheder forbundet med intolerancen – men også en fordel.

For et stykke tid siden kunne man i en avis læse en overskrift, der proklamerede, at ”Slik er sundt”. Det var ikke lige en overskrift efter Marit Eika Jørgensens smag. Hun er læge og professor på Steno Diabetes Center Grønland og fortæller:

”Det var et skrækkeligt budskab at få ud, fordi de 97%, som ikke er bærere af den specielle genvariant, der giver sukkerintolerance, skal ikke læse et sådant budskab. En af mine egne patienter med diabetes her i Grønland sagde på prime time tv, at han syntes, det var en rigtig god nyhed at få. Et godt eksempel på dårlig kommunikation.”

Den genvariant, som professoren nævner, kaldes SI-genvarianten, og den virker på den måde, at de 2-3% af den grønlandske befolkning, der har varianten, ikke kan fordøje almindeligt, hvidt bordsukker (sukrose). Groft sagt betyder det, at sukkeret ”bare” ligger i maven, uden at blive omsat til energi. Hvilket også ville være helt fint, hvis ikke det lige var fordi, at bordsukkeret, der ikke optages, har uheldige bivirkninger som ondt i maven og diaré. Varianten findes stort set ikke andre steder på jorden, og endda kun hos ganske få grønlændere.

Ubehagelige bivirkninger

En, der har undersøgt konsekvenserne af genvarianten hos bærerne, er ph.d. Ninna Karsbæk Senftleber fra Steno Diabetes Center København. Hun siger:

”Bærerne mangler evnen til at kunne fordøje almindeligt, hvidt sukker, som mange af de industrielt fremstillede madvarer indeholder en masse af. I værste tilfælde får de for meget sukker, og så suger det vand ind i tarmen og giver diaré, oppustethed, mavesmerter, og nogen får kvalme af det. Nogle af mine deltagere fortæller, at de skal på toilettet meget hurtigt efter, at de har spist sukkerholdig mad. Det påvirker dem meget i dagligdagen, især hvis de ikke ved, hvad det er, der skaber problemerne. Tager man fx til kaffemik og sidder med familien og pludselig får diaré, så påvirker det meget, om man har lyst til at deltage i den slags sociale sammenkomster.”

Ninna Karsbæk Senftleber fortæller videre:

”Sukker findes i mange ting – også i frugt, majs og rodfrugter, så det kan være svært at finde ud af, at det lige er det her sukker, der skaber problemerne. Årsagen er, at det almindelige hvide sukker, som man bruger til at fremstille søde sager, ikke kan spaltes af enzymet i tarmen – og det skal spaltes for at kunne optages i tarmen. Den spaltning virker ikke.”

Mere oplysning, tak

Ninna Karsbæk Senftleber mener, at problemet er underbelyst, og at mange i Grønland ikke ved, at det eksisterer. Hun siger:

”Måske har lægen ikke været bevidst om det, så der skal mere oplysning til. Det er også et problem, hvis ikke sundhedspersonalet ved, at genvarianten findes i Grønland, for så bliver det ikke registreret. Meget af sundhedspersonalet er fra Danmark, hvor man jo ikke støder på det – og derfor er de måske ikke opmærksomme på det. Så her er der en udfordring med, hvad der er grønlandsspecifikke sygdomme.”

Et nærliggende spørgsmål er, at når nu bærerne af varianten ikke kan bruge sukkeret til at give kroppen energi, betyder det så, at folk skal spise mere af andre fødevarer, som fx kartofler, pasta og ris, for at få energi nok? Og dermed risikere at blive overvægtige og få hjertekarsygdomme og diabetes? Det mener Ninna Karsbæk Senftleber dog ikke. Hun forklarer:

”Hvis de kun levede af sukrose, ville de nok have et problem med at få energi nok. Men de kan sagtens udnytte energien i andre næringsstoffer som proteiner, fedt og andre kulhydrater. Enzymet, der nedbryder sukrose, er også i brug ved nedbrydning af stivelse fra fx kartofler eller pasta sammen med andre enzymer, så de kan muligvis ikke få samme mængde energi ud af stivelse som andre mennesker. Og det er måske derfor, at vi faktisk ser, at de generelt er slankere end andre. Men ligesom alle os andre, så kan de sagtens blive overvægtige. hvis de spiser for meget mad.”

Sundt for de få

Men de få procent, der har genvarianten, har til gengæld måske nogle andre fordele. Marit Eika Jørgensen forklarer:

”Det hvide sukker er dårligt for dig og mig, fordi det feder. Men her er der en lille gruppe, der har en sundhedsfordel ved at være bærer af denne variant, og hvor det måske ligefrem er sundt i små mængder. Fra en fysiologisk betragtning er det interessant, fordi bærerne har meget lavere indhold af fedt i blodet, er slankere og har en lavere tendens til hjertekarsygdomme. Ved omdannelsen af de forskellige sukkerstoffer i tarmen, får man dannet nogle frie fedtsyrer, og det er sandsynligvis der, den sundhedsfremmende effekt opstår.”

Men hvordan er varianten opstået? Til det svarer Marit Eika Jørgensen:

”Genvarianten er sandsynligvis opstået tilfældigt. Inuitpopulationerne levede i gamle dage af hav- og landdyr, som bare er fedt og protein i massevis, så inuit fik på det nærmeste ingen kulhydrater, så varianten har ikke betydet noget, og har formentlig bare fået lov til at være der af tilfældige årsager. Der er intet, der tyder på, at det har været en fordel – det har ikke været på grund af tilpasning. Og da der ikke var sukker i maden hos fortidens inuit, ville de ikke bemærke varianten – eller følgerne af den.”

Uffe Wilken

Introfoto: Arkivfoto Pixabay.