Sorg skal på dagsordenen i Grønland

En rapport fra december 2019 fra Det Nationale Sorgcenter fastslår, at sorg og sorgreaktioner har stået i skyggen af andre problemer i Grønland. Det har alvorlige følger for både den enkelte borger og samfundet. Sorg bør derfor på den politiske dagsorden.

Af Josephine Schnohr, josephine@schnohr.dk

Omfanget af sorg i Grønland adskiller sig fra de fleste andre steder i verden. Der er utroligt megen sorg ophobet i en meget lille befolkning, der stort set alle kender hinanden. Så sorgen fylder meget både hos den enkelte, i familien og i de små og store lokalsamfund.

Det er ikke altid synligt i hverdagen, og man taler ikke så meget om det. Men sorgen opleves som allestedsnærværende.

Det er et af mange stærke udsagn, som kom ud af et større researcharbejde udført af et team fra Det Nationale Sorgcenter i København i samarbejde med Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed (SDU) samt forskere fra Grønland, Danmark og Norge.

Et vidensbaseret indblik

Over 50 interviews med fagpersoner og aktører fra social-, sundheds- og uddannelsesområdet samt retsvæsenet i de fire grønlandske byer Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq og Tasiilaq har for første gang givet et vidensbaseret indblik i, hvordan sorg og sorgreaktioner ser ud og kommer til udtryk i Grønland. Tina Graven Østergaard er chefkonsulent på Det Nationale Sorgcenter, og hun forklarer:

”Vores undersøgelse er afstedkommet af henvendelser til Det Nationale Sorgcenter fra blandt andet skolelærere i Grønland. De søgte råd og vejledning til at hjælpe børn med at håndtere oplevelser med voldsomme dødsfald. Det stod klart for os, at vi måtte have mere viden om de konkrete forhold i Grønland for at forstå den kontekst, som de her problemer opstod i.”

”Det stod også ret hurtigt klart for os, at karakteren og konteksten omkring problemerne med tab, sorg og sorgreaktioner er langt fra almindelige. Det blev afsæt til en større interviewundersøgelse for at afdække omfanget og kompleksiteten af sorgproblemer i Grønland.”

En ond cirkel

En hypotese var koblingen imellem sorg og selvmord. 62% af den voksne befolkning i Grønland og langt flere af de 18-24-årige har oplevet at miste venner og familie til selvmord. At miste til selvmord øger risikoen for komplicerede sorgreaktioner hos den efterladte, hvilket igen øger den efterladtes egen selvmordsrisiko.

Samtidigt bor den lille befolkning i Grønland tæt, og mange grønlændere kender hinanden igennem familie-, venskabs- eller arbejdsrelationer. Derfor berøres mange af den onde cirkel med selvmord, tab og sorg.

Den onde cirkel forstærkes yderligere af de omfattende problemer med misbrug, vold og omsorgssvigt i barndommen. Tina Graven Østergaard siger:

”De fleste interviewede havde ikke en specifik, faglig viden omkring sorg og forskellen på sorgreaktioner, men talte sig hurtigt ind på emnet. De satte egne ord på den normale og komplicerede sorg og kendte sorgen alt for godt, for mange af dem var selv efterladte i sorg.”

”Politifolk, skoleledere og embedsmænd havde deres egne historier at fortælle og deres egen sorg at bære på. Det kan både være en fordel i arbejdet med at spotte og tale om sorg med andre, men også en barriere i arbejdet med at forebygge og hjælpe. Så mange fagfolk har selv behov for hjælp, før de kan hjælpe andre. Modsat i Danmark er politi, skole, kirke og andre instanser i Grønland meget tæt på borgerne. De kan med den rette viden og uddannelse spille en vigtig rolle i forebyggelse og opsporing af borgere med komplicerede sorgreaktioner. Dermed kan de bidrage til at bryde den onde cirkel.”

Manglende sorgtilbud

Erkendelsen af de omfattende sorgproblemer og -erfaringer i Grønland førte til overraskelse over den slående mangel på behandlingstilbud til efterladte. Enkelte ildsjæle har iværksat sporadiske lokale sorggrupper, men systematiske og landsdækkende sorgtilbud var ikke-eksisterende.

De fleste behandlingstilbud ligger fastlåst hos enkelte aktører såsom familiecenter, misbrugscenter, studenterrådgivning og lignende. Derfor oplever flere borgere at falde ved siden af kriterierne for disse målrettede tilbud.

En af rapportens klare anbefalinger er derfor at udvikle og etablere mere helhedsorienterede behandlingstilbud, der kombinerer og retter sig imod flere belastninger deriblandt komplicerede sorgreaktioner. Borgernes problemstillinger er ofte mere komplekse, end de nuværende behandlingstilbud lægger op til.

Holistisk tilgang til sorg i Grønland

Misbrug, vold, omsorgsvigt og komplicerede sorgreaktioner kan være filtret sammen, og det giver ifølge rapportens konklusion derfor mest mening at adressere problemerne samlet. Ved en mere helhedsorienteret tilgang kan man i højere grad finde frem til den udløsende faktor for den enkelte borgers psykiske mistrivsel, sætte mere målrettet ind og opnå bedre effekt. Tina Graven Østergaard påpeger:

”Med en holistisk tilgang til behandling af borgere i Grønland med sorg, misbrug og mistrivsel vil man opnå en bedre udnyttelse af det begrænsede antal psykologer og fagfolk på området i Grønland. Ved at tænke sorg og sorgreaktioner ind i de øvrige, alvorlige problemer vil det også blive muligt at sikre det nødvendige fokus på området og opbygge den nødvendige viden blandt de relevante fagfolk og aktører. Og at få hjulpet de efterladte og især de mange børn og unge, som er påvirket af mange voldsomme tab og sorgreaktioner.”

Selvom størstedelen af den grønlandske befolkning oplever tab og megen sorg, har det ikke været italesat, og det grønlandske sprog har heller ikke et specifikt ord for sorg.

Men op til det grønlandske valg i 2018 fik børn og unge lov til at udforme en ønskeliste til det kommende landsstyre, og her bad de netop om hjælp til at håndtere sorg.

Om forfatteren: Josephine Schnohr (f. 1971) er M. Phil i egyptologi ved University of Cambridge 1996. Cand. mag i forhistorisk arkæologi ved Københavns Universitet i 1999. Freelance journalist med speciale i arkæologi og historie. Skriver for Kristeligt Dagblad, AG Grønlandsposten, Polarfronten, Sciencereport.dk m.fl.

Kontakt

Tina Graven Østergaard, tgo@sorgcenter.dk

Illustration: Arkivfoto (Uffe Wilken).

Læs også: Community fokus på psykisk sundhed i Grønland

Boks: Sorg i Grønland Sorg er universelt for alle efterladte, men har også særlige grønlandske træk. I de små samfund er folk tæt forbundet og ofte afhængige af hinanden i et stort land med en barsk natur. Dødsfald er derfor et kollektivt anliggende, hvor alle bliver berørt og sørger, og langt de fleste dukker op til begravelsen. En begravelse i Grønland er en stor begivenhed med egne ritualer som udsyngning af den døde, inden vedkommende gøres i stand og lægges i kiste. Efter begravelsen afholdes kaffemik, hvor alle med den mindste berøring med afdøde deltager. Den inuitiske kultur eksisterer parallelt med den kristne tro. Især blandt de ældre lever fortællinger om spøgelser, hjemsøgte huse, ånder og åndemagere med kontakt med de døde – ting, der hjælper med at håndtere dødsfald og sorg. I det inuitiske verdensbillede er livet og døden heller ikke så skarpt adskilt som i den kristne tro.