Problembjørn
Nærgående isbjørne er et stigende problem flere steder i Grønland. I Østgrønland har de fundet en løsning, der tager hensyn til både bjørn og borger.
Af Uffe Wilken (uw@polarfronten.dk)
Et foto på Sermitsiaqs hjemmeside af et par forrevne fangere fra Uummannaq i Nordvestgrønland tiltrak sig opmærksomhed for et par uger siden. Under parteringen af en moskusokse fik de uventet besøg af en isbjørn, der bed dem i ansigtet, inden deres kammerat fik skræmt isbjørnen væk med skud – heldigvis uden at hverken fangere eller bjørn kom alvorligt til skade. Møder mellem isbjørne og mennesker er væsentligt mere sjældne i Nord- og Vestgrønland end i Østgrønland. Om efteråret presses isbjørnene tættere på land, inden havisen lægger sig på Østkysten. Bjørnenes vandringsrute fra nord mod syd følger pakisen, der går lige forbi Ittoqqoortoormiit. Og så bliver det højsæson for problembjørne.
Isbjørnepatrulje giver mere tryghed
År for år er havisens areal overordnet set blevet mindre og mindre, hvilket tvinger isbjørnene til at opholde sig på land i længere tid uden mulighed for at jage sæler. I stedet er det bygderne, der får isbjørnenes uønskede opmærksomhed. Ifølge WWF Verdensnaturfonden har der de senere år været flere og flere livsfarlige situationer i Ittoqqoortoormiit for både mennesker og isbjørne. Byen havde tidligere en uformel isbjørnepatrulje, som med midler fra WWF Verdensnaturfonden i 2015 fik bedre ressourcer til løn og til indkøb af en ATV, så jagtbetjenten Erling Madsen og hans medhjælper kan patruljere i bygden. Mette Frost er seniorrådgiver i WWF Verdensnaturfonden, og hun siger:
Jagtbetjent Erling Madsen og Kaare Winther Hansen fra WWF på isbjørnepatrulje i Ittoqqortoormiit, Østgrønland (©James Morgan/WWF-UK).
“Udgangspunktet er, at der om efteråret patruljeres hver morgen, inden byen vågner, og folk skal på arbejde og i skole. Filosofien bag patruljen er, at isbjørne skal forbinde mennesker med noget skræmmende – og ikke med mad. Derfor bruger vi skræmmemidler som brag, flares og gummikugler.”
Mette Frost fortsætter:
“For WWF gælder det om at klæde lokalbefolkningen på til at gøre andet end blot at nedlægge bjørne, der kommer tæt på. Men vi anerkender, at isbjørne er farlige, og at det er udgangen nogle gange. For os er patruljen meget et foregangsprojekt, hvor vi kan teste forskellige midler og inspirere andre byer. Erkendelsen er, at vi ikke kan være alle steder. Og at borgernes sikkerhed i sidste ende er en opgave for politi mv.”
Nultolerance
Et kig på statistikken fortæller med al ønskelig tydelighed, at Østgrønland er udsat. Her var der fx i 2017 43 registrerede konflikter mellem mennesker og isbjørne – heldigvis uden tab af menneskeliv. Til sammenligning var der kun 5 konflikter i alt i de 3 andre områder i Grønland, dvs. Kane Basin, Baffin Bugten og Sydgrønland.
Luftfoto af Ittoqqortoormiit, Østgrønland. Klimaændringer er den største trussel for isbjørnene. Efterhånden som havisen omkring bygden bliver mindre og mindre, tilbringer isbjørnene længere tid på land og dukker op inde i bygden. I de senere år har der været en bekymrende stigning i møder mellem isbjørne og mennesker i hele Østgrønland (©James Morgan/WWF-UK).
Siden 2009 har der været ganske få konflikter i de 3 områder, men i modsætning til Kane Basin og Baffin Bugten er alle de sydgrønlandske konflikter (med en enkelt undtagelse) endt fatalt for isbjørnene. Forklaringen har afdelingschef i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Amalie Jessen:
“Det er som regel konflikter ved fåreholdersteder, hvor der er børn, voksne, husdyr og materiel. Vi har haft episoder med isbjørne, som har nedlagt hest, får og lam, og som er kommet meget tæt på fåreholderne. Fåreholderforeningen SPS har sagt, at der er nultolerance overfor isbjørne i områder, hvor der bor fåreholdere.”
Mette Frost afslutter:
“For os handler det både om at undgå at bjørne skydes, hvor de kunne skræmmes væk, men også at undgå at mennesker bliver dræbt. Det sker desværre. I Canada havde man sidste år et par situationer, der endte fatalt. Blandt andet en far der blev dræbt af en bjørn, mens han reddede sine børn ud i en båd. Det understreger, at det er alvor for de mennesker, der lever med isbjørne i baghaven.”
Kontakt
Mette Frost, WWF Verdensnaturfonden: m.frost@wwf.dk
Amalie Jessen, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug: amalie@nanoq.gl
Introfoto
Isbjørne leder efter mad i Kap Tobin, Ittoqqortoormiit, august 2014 (foto: Charlotte M. Moshøj/WWF).
Faktaboks: Problembjørne og konflikter 2009-2018
Heidi Mary Hansen fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug uddyber om datagrundlaget for isbjørnestatistikken:
Det er vigtigt at pointere, at data fra før 2015 er meget sporadiske, og kun repræsenterer en lille procentdel af de faktiske konflikter, der har været. Fra 2015 og fremefter har Departementet haft et mere organiseret system til indsamling af konfliktdata, især fra de bemandede telestationer, samt Arktisk Kommando i Nationalparken og Sirius Patruljen.
Overordnet set er det kun de konflikter, der medfører skade på materiel eller bjørne, og som udgør en stor risiko for menneskers sikkerhed, der bliver rapporteret af borgere ude på kysten. De ringer som oftest til Departementets vagttelefon, når kvoten i det pågældende område er opbrugt, eller hvis der er en fredningsperiode, hvor de har behov for at få en tilladelse til aflivning. Eller måske hvis de ønsker mundtligt at afgive en forklaring på, hvorfor de har været nødsaget til at aflive en isbjørn i nødværge. Nødværge er hjemlet via Kriminalloven i Grønland.
Indsamlingen af data er et led i en international arbejdsgruppe kaldet Polar Bear Range States Conflict Working Group. Data skal bruges til at analysere alle aspekter, der gør sig gældende for konflikter mellem mennesker og isbjørne, og vil i fremtiden kunne hjælpe forvaltningen med at håndtere og muligvis forhindre potentielle konflikter.
Departementet er ligeledes i gang med at indkøbe nye skræmmemidler og skal afprøve disse på udvalgte lokaliteter i landet, hvor der i dag er en høj koncentration af konflikter.
| 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | |
| Kane Basin | ||||||||||
| Antal konflikter | 4 | 2 | ||||||||
| Antal døde bjørne | 4 | 2 | ||||||||
| Baffin Bugten | ||||||||||
| Antal konflikter | 1 | 5 | 1 | 2 | 4 | 3 | 6 | |||
| Antal døde bjørne | 1 | 4 | 1 | 2 | 2 | 4 | ||||
| Østgrønland | ||||||||||
| Antal konflikter | 3 | 3 | 1 | 4 | 12 | 48 | 21 | 43 | 11* | |
| Antal døde bjørne | 3 | 1 | 3 | 5 | 2 | 8 | 4 | 3 | 4 | |
| Sydgrønland | ||||||||||
| Antal konflikter | 1 | 3 | 2 | 1 | 1 | 2 | 1 | |||
| Antal døde bjørne | 1 | 2 | 2 | 1 | 2 | 1 | ||||
| Nødværgeaflivninger i alt | 1 | 3 | 4 | 9 | 6 | 3 | 14 | 6 | 7 | 9 |
* ikke færdigbehandlet.
OBS: I tilfælde af år hvor antal døde bjørne overstiger antallet af konflikter, er dette tegn på at mor med unge(r), har været involveret i en eller flere konflikter.
Kilde: Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, september 2019.
Faktaboks: Grønlands isbjørne
Afdelingschef Fernando Ugarte fra Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) fortæller, at i Vestgrønland deler Grønland tre bestande med Canada. I Kane Basin, mellem Ellesmere Ø og Qaanaaq er der ca. 360 isbjørne. I Baffin Bugt er der ca. 2.800, og i Davis Strædet (mest ude på havisen) eller i Canada er der et par tusind mere. Isbjørnene fra Østgrønland hører kun til Grønland og er aldrig blevet talt. Naturinstituttet er i gang med undersøgelser, som forventes at være klar i 2022.
Naturinstituttets forskere og logistikere befinder sig ofte i felten. Hvad er deres erfaring med at møde isbjørne? Fernando Ugarte fortæller, at de møder isbjørne i ny og næ, men de har så vidt vides aldrig haft problemer – måske fordi de sjældent er alene, og langt de fleste samarbejder foregår med lokale fangere.
Links
Om WWF Verdensnaturfondens isbjørnepatrulje
Om isbjørne: Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut)
Om kvoter: Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Mere info
Nanu – bjørnen fra bagsiden. Tidsskriftet Grønland nr. 3, september 2019
