Nyt vandkraftværk i Grønland skal hjælpe grøn energi på vej
Som et nyt skridt på vej mod Grønlands mål om 100 procent grøn energi i 2030 er et nyt vandkraftværk på tegnebrættet. Klimaforandringer spiller en rolle for vandkraftpotentialet, men også andre faktorer har betydning, fortæller forsker fra GEUS, der har medvirket til forundersøgelser for værket.
Af Laura Philbert
Et nyt, stort vandkraftværk til 1,2 milliarder kroner skal hjælpe Grønland på vej mod målet om at levere 100 procent grøn energi til det offentlige el- og varmenet i 2030. Planerne om vandkraftværket, der skal forsyne byerne Aasiaat og Qasigiannguit med grøn energi, har været undervejs i nogle år, hvor GEUS har været med til at undersøge vandkraftpotentialet i området.
”Det her er virkelig et område, der ændrer sig på grund af klimaforandringerne. Generelt ser vi en stigning i vandmængden i områder med et isdække, fordi isen smelter hurtigere og hurtigere. Så vandmængden, der er til rådighed for vandkraft, er kraftigt stigende og har været det i en del år,” siger glaciolog Andreas Peter Ahlstrøm fra GEUS.
Planen om 100 procent grøn energi i 2030 blev fremlagt for et år siden, og i dag dækker vedvarende energi 75 procent af den offentlige energiproduktion i Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning. Nukissiorfiit leverer dog kun en mindre del af Grønlands samlede energiforbrug, som stadig er domineret af den sorte energi som olie og diesel, der i alt står for 75 procent.
Kraftigt stigende vandmængde
Andreas Ahlstrøm fortæller, at det er vigtigt at anvende nye data i vurderingen af vandkraftpotentialet i forskellige dele af landet, da der er tale om et område under stor forandring.
”Vi har undersøgt, hvordan det kan forventes, at vandressourcen vil udvikle sig over vandkraftværkets levetid. Generelt kan man sige, at isen ændrer form og kan trække sig tilbage, og hvis man er virkelig uheldig, kan vandressourcen blive mindsket betydeligt. Det er blandt andet den slags risici, vi undersøger,” siger han.
Og vandkraftpotentialet stiger ikke nødvendigvis voldsomt med de øgede vandmængder, fortæller Andreas Peter Ahlstrøm om arbejdet med at forudsige ressourcer, risici og potentiale:
”Vi kan komme med et bud på, hvor meget vand, der kommer ud, men for at omsætte det til vandkraft, er der også andre faktorer, som spiller ind. Hvis der er 54 procent mere afsmeltning, er det altså ikke ensbetydende med, at der er 54 procent mere potentiale.”
Andre grønne energiformer
Vandkraftværker giver god mening i Grønland på grund af landets store vandressourcer, men skal man nå op på 100 procent vedvarende energi til det offentlige el- og varmenet, er man nødt til at tænke i alternative baner, forklarer Andreas Peter Ahlstrøm.
”Det bliver virkelig en udfordring at nå de sidste 25 procent, for så skal man også nå ud til de områder, hvor folk bor i mindre enheder. Man kan dække hele Nuuk med vandkraft, men det giver ikke mening at bygge et vandkraftværk i en stor skala i en lille bygd med 100-200 mennesker. Det skal give mening,” forklarer han.
Det betyder blandt andet, at man kan finde måder at lave vedvarende energi på i mindre enheder. Men det kan også være andre vedvarende energikilder som vindkraft og sol.
”Der sker en stor teknisk udvikling inden for solceller og vindkraft i arktiske egne, og måske er udfordringerne med meget små bygder nemmere at løse med nogle mindre tunge løsninger som sol og vind. Men der er nogle klare udfordringer i Grønland med korte dage uden megen sol, men også med vindmøllerne, fordi der er nogle ekstreme vinde og nogle vejrforhold, der gør, at det kræver rigtig meget af en mølle, hvis den skal hænge sammen deroppe,” siger Andreas Peter Ahlstrøm.
Kontakt: Andreas Peter Ahlstrøm, GEUS
Billedtekst: Vandkraftpotentialet stiger ikke nødvendigvis voldsomt med de øgede vandmængder. Fox vandfaldet i Arsukfjorden, Sydgrønland (foto: Andreas Ahlstrøm, GEUS).
