Smeltende havis stiller nye krav til beredskabet i Arktis
Klimaforandringerne åbner for nye sejlruter i de arktiske farvande, men mere sejlads kan betyde flere ulykker. Et forskningsprojekt peger på, at Grønland vil have svært ved at håndtere større ulykker, som f.eks. hvis et krydstogtskib med tusindvis af passagerer ombord kom i havsnød i et øde område.
Klimaforandringerne har medført, at havisen i Arktis smelter og skaber større områder med åbent hav. Det betyder bedre muligheder for sejlads, eksempelvis krydstogtturisme og nye ruter for transport af varer mellem Europa og Asien. Større aktivitet i de arktiske farvande kan skabe økonomiske muligheder for bl.a. Grønland, men vil samtidig også øge risikoen for alvorlige ulykker til havs, advarer professor ved Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet, Uffe Jakobsen.
”Hvis man ser på, hvor mange redningsaktioner der har været, kan man se, at langt de fleste, der forulykker til søs, bliver reddet. Man håndterer altså de dagligdags ulykker fint, men det store spørgsmål er, hvad vil der ske den dag, hvor f.eks. et stort turistskib med tusinder ombord forulykker et øde, ufremkommeligt sted i de grønlandske farvande,” siger han.
Uffe Jakobsen har deltaget i forskningsprojektet MARPART, hvor en række forskere blandt andet har undersøgt aktiviteten i de arktiske farvande, risikoen for ulykker og mulighederne for internationalt samarbejde om beredskab.
Grønlands store problem
Med en redningsprocent på tæt ved 100 har Grønland i dag godt styr på håndteringen af ulykker til søs. Og den maritime aktivitet er kun steget svagt i perioden 2005 til 2015. Derfor udgør skibstrafikken ikke en stigende sikkerhedsrisiko i sig selv, forklarer Uffe Jakobsen.
Men når klimaforandringerne åbner op for helt nye sejlruter langt fra beboede kyststrækninger, skaber det en ny række udfordringer, som kan gøre fremtidige redningsaktioner vanskelige – særligt hvis Grønland skal håndtere større ulykker, og hjælpen ikke umiddelbart er i nærheden.
Den problematik dykker Uffe Jakobsen og resten af forskerne ned i med forskningsprojektet MAREC, hvor man ser nærmere på beredskab og internationalt samarbejde i tilfælde af større ulykker til søs i Arktis. Et forskningsprojekt, der er affødt af MARPART-projektet.
”Det store problem i Grønland er afstande og manglende infrastruktur og derfor også en lang responstid. Sker der en ulykke på et afsides sted, er det helt tilfældigt, om der er ressourcer i nærheden, man kan trække på. Det kan være andre civile skibe eller militærskibe, der er i området, men ellers må man jo vente,” siger Uffe Jakobsen.
Det samme fortæller kommandørkaptajn Michael Hjorth, der er chef for operationscenter og redningscentral i Arktisk Kommando, som varetager Forsvarets opgaver i og omkring Grønland og blandt andet står for eftersøgnings- og redningstjeneste i de grønlandske farvande.
”De fleste ulykker sker i befolkede områder ved syd- og vestkysten af Grønland, men når der sker ulykker i mere øde områder, kan det godt tage noget tid, før vi når frem. Grønland er jo enormt stort, og afstandene er en af de helt store udfordringer.”
”Internationalt samarbejde og øvelser er det, der skal til for at sikre et effektivt beredskab i tilfælde af større ulykker. Det samme gælder også i forhold til oliespild”, fortæller Michael Hjorth, der er chef for operationscenter og redningscentral i Arktisk Kommando. Her ses et billede fra den første øvelse i samarbejde med de andre arktiske lande, der blev afholdt på Østkysten i Grønland i 2012 (foto: Lars Bøgh Vinther/Forsvaret).
Nordpolen bliver nyt turistmål
Michael Hjort tilføjer, at kulden og det omskiftelige vejr også kan skabe store udfordringer.
”Hvis folk forulykker, gælder det om at få dem fisket op så hurtigt som muligt og give dem førstehjælp, for vandet er koldt heroppe. Vi har set eksempler på, at folk kan overleve i timevis, hvis de har redningsdragt og -vest på, men ellers kan man være væk i løbet af få minutter. Vejret er også en kæmpe udfordring. Det kan skifte fra fint vejr til noget rigtig møgvejr i løbet af meget kort tid. Og både vind og bølger spiller ind i en redningssituation til havs.”
De nye muligheder for sejlads i Grønland vil ifølge Michael Hjorth betyde, at man skal se nærmere på beredskabet i de områder, hvor der typisk ikke er sejlads. Han fortæller blandt andet, at der nu bliver bygget krydstogtskibe, som skal sejle til Nordpolen.
”Man kunne med fordel forberede sig på ulykker ved Nordpolen. Hvis der sker noget deroppe, har vi ikke umiddelbart redningshelikoptere, der kan sættes ind til at redde nogen. Lige nu er man ikke forberedt på den turisme, der kommer til at være omkring Nordpolen i fremtiden”.
Øver ulykker hvert år
Uffe Jakobsen peger på, at en stor ulykke i de grønlandske farvande vil være en enorm opgave, som er for stor for Grønland at klare selv. Det vil kræve samarbejde med andre lande.
”En mulighed vil blandt andet være en højere grad af transnationalt samarbejde for at løse noget af problemet med responstid. Fra dansk side har man f.eks. nedbragt reaktionstiden ved at have nogle containere parate med udstyr, der nemt kan køres ind i et Hercules transportfly og flyves til Grønland. Men der er jo også mulighed for samarbejde med Canada, Norge og Island, der har kortere afstande og dermed også mindre responstid,” siger han.
Michael Hjorth er enig i, at Grønland ikke selv ville kunne håndtere en større ulykke uden internationalt samarbejde.
”Vi er afhængige af, at alle samarbejder, hvis der sker en større ulykke. Og hvis man skal være så effektiv som muligt, er det helt afgørende, at man har øvet sig i forvejen. Det gælder også i forhold til oliespild.”
Han fortæller, at der er sket meget de seneste 10 år i forhold til at samarbejde og ensrette procedurerne med de andre arktiske lande. I 2011 forpligtede de sig i den arktiske SAR-aftale til, at de arktiske landes kystvagter skal afholde årlige øvelser i redningsaktioner til søs.
”Vi kører en del øvelser hvert år, både nationalt i Grønland og internationalt. Vi har gennem de øvelser lært rigtig meget om, hvordan vi skal organisere os. Og i det store hele synes jeg faktisk, at vi er godt rustet, hvis der skulle ske en stor ulykke,” fortæller Michael Hjorth.
Uffe Jakobsen mener, at aftalen er et godt skridt på vejen, men at et udvidet internationalt samarbejde ville skabe endnu bedre vilkår for beredskabet.
”En løsning kunne være en permanent organisation, der havde det regionale ansvar. Det ville betyde, at en melding om en stor ulykke til søs ville gå direkte til dem, der praktisk skulle organisere støtten til dem i nød. Man ville simpelthen springe et led over. Frem for at alarmere den statslige enhed ville man alarmere den regionale med det samme.”
Laura Philbert
Kontakt: Uffe Jakobsen ufja@uni.gl; Michael Hjorth FKO-A-CHJOC@mil.dk
Introfoto øverst på siden: I 2011 forpligtede de arktiske lande sig til at afholde årlige redningsøvelser til søs. Den første blev afholdt i Grønland i 2012 (foto: Declan Henegan/Forsvaret).
Faktaboks: Forskningsprojektet MARPART
|
