”Nye isbjørne” fortjener et nyt naturreservat i Sydøstgrønland
To forskere opfordrer til, at en nyopdaget selvstændig bestand af isbjørne beskyttes i et fremtidigt reservat. Der er dog et stykke vej endnu, før det kan blive en realitet. Men første skridt er nu taget.
I juni i år udkom der i det videnskabelige tidsskrift Science en artikel, der sammenfatter Pinngortitaleriffiks/Grønlands Naturinstituts isbjørneundersøgelser i Sydøstgrønland i perioden 2015-2021. Det har vist sig, at der i Sydøstgrønland findes en lille bestand af isbjørne, der er helt unik og genetisk anderledes end samtlige af verdens andre isbjørnebestande. Dyrene i bestanden, der tæller ca. 200 individer, opholder sig meget lokalt i Sydøstgrønland syd for ca. 64o N, og er geografisk adskilt fra nabobestandene i Nordøstgrønland, Davis Strædet i Vestgrønland og Barentshavet. Disse bjørne lever i et område, hvor perioden med stabilt vinterislæg er meget kort, så de må jage fra en blanding af isfjelde og mindre klumper af gletsjeris.
Den nye undersøgelse beskrives i artiklen Grønlands ”nye” bjørne, der bringes i Tidsskriftet Grønlands december 2022 nummer.
Pinngortitaleriffik har anbefalet de grønlandske forvaltningsmyndigheder, at der ikke jages fra denne bestand, indtil man har mere præcise oplysninger om dens størrelse samt køns- og aldersstruktur. En anbefaling der er til vurdering i øjeblikket.
Det er lettest at finde isbjørne om foråret, når de kan spores i sneen, men i august 2011 fik vi via GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser) en platform of opportunity-lejlighed til for første gang at lede efter isbjørne i Sydøstgrønland. Vi fløj i helikopter ca. 6.600 km langs kyster mellem Tasiilaq og Prins Christians Sund, men fandt kun én bjørn. En voksen han, der fik en øresender, som virkede i ca. to måneder, hvor dyret holdt til i Timmiarmiit-fjord og nabofjorden (foto: Ø. Wiig).
Forskerforslag om fredning
Samtidig har to pensionerede isbjørneforskere, Erik W. Born og Øystein Wiig, kommet med et forslag om, at Grønland opretter et naturreservat i den lille sydøstgrønlandske bestands kerneområde. Formålet vil være at beskytte bestanden mod menneskelige forstyrrelser så som turisme med krydstogtskibe, jagt og mineaktiviteter. I en anden artikel i Tidsskriftet Grønlands december 2022 nummer fremlægger de to forskere deres personlige idéer om et naturreservat i Sydøstgrønland. Erik Born siger:
”Vi vil godt henvise til den succesfulde udvikling i Melville Bugt Naturreservat i Nordvestgrønland. Dette reservat blev oprettet i 1980 med det særlige formål at beskytte isbjørne og et af deres vigtige yngleområder i Nordvestgrønland. Vi har dokumenteret, hvordan Melville Bugt Naturreservat tydeligvis har resulteret i en generelt øget forekomst af isbjørne i området og ikke mindst af ynglende isbjørne-hunner.”
Born og Wiig mener, at en lignende beskyttelse i et naturreservat vil komme den lille, unikke bestand i Sydøstgrønland til gode, og sikre den beskyttelse i fremtiden.
Er bestanden for lille?
Et spørgsmål er dog, om 200 individer i en bestand er tilstrækkelig stor til at opretholde bestanden. Til det svarer Erik Born:
”Det er et kompliceret spørgsmål at svare på. Men generelt vil en lille bestand være meget følsom over for fangst, klimaforandringer, og det der hedder demografisk tilfældighed. Det vil sige, forandring i dens køns- og aldersfordeling, og hvordan dette påvirkes af bl.a. fangst. Grønlands Naturinstitut har foreslået, at man undersøger disse forhold nærmere, og undlader at jage fra den lille bestand i Sydøstgrønland, indtil man ved mere om dens sammensætning og antal. Jeg bør tilføje, at bestanden i øjeblikket lever i et område, der bevisligt er påvirket af den globale opvarmning. Hvordan det påvirker dens byttedyr i området som fx remmesæler og ringsæler, der jo begge er arktiske arter, er også et godt spørgsmål.”
Områder som udnyttes af isbjørne i hhv. Sydøstgrønland (SEG, rød) og Nordøstgrønland (NEG, blå) baseret på positioner modtaget fra satellitsendere, der sad på voksne hunner (1993-2021). De to grupper var adskilt af en ca. 150 km lang strækning, der på nær en enkel, var uden positioner.
Et stykke vej endnu
Men hvad skal der til, førend Selvstyret kan træffe beslutning om at gøre området til naturreservat. Erik Born siger:
”Overordnet set må man i Grønland tidligt tage stilling til, om man overhovedet synes, at et reservat er en god idé. Men hvis man gør det, så mener jeg, at der bør foretages en nærmere analyse af de sporingsdata, man allerede har, for at man kan afklare, i hvor høj grad der er sæsonforskelle i, hvor dyrene opholder sig inden for et potentielt reservatområde.”
”Desuden skal man have bedre viden om i hvor høj grad, der foregår en målrettet fangst i området – dvs. i bestandens kerneområde – og også bedre viden om turismeaktivitet der. Forskellige interessenter som fx fangere skal høres. Med andre ord bør man indhente noget bedre viden om, hvad der i øjeblikket foregår i området, så de grønlandske forvaltningsmyndigheder kan komme med en opdateret, sammenfattende redegørelse, så politikerne i sidste ende kan komme med beslutning om et eventuelt reservat. Jeg kan ikke lade være med at tilføje, at man netop har afholdt COP16-konference om beskyttelse af klodens hårdt pressede biodiversitet. I den kontekst vil et reservat, der beskytter bestanden i Sydøstgrønland, være et særdeles relevant tiltag for at beskytte en lille gruppe isbjørne, hvis gener er helt unikke.”
Uffe Wilken
Introfoto: Flere af isbjørnene i Melville Bugt holdt til ved bræ-fronter (foto: Ø. Wiig).
