Hjemløse i Grønland er udenfor kategori
At være hjemløs i Grønland er meget anderledes end at bo på gaden i Danmark. Polarfronten har interviewet forskeren Steven Arnfjord, der ud over at forske i socialt udsatte, også serverer suppe for hjemløse i Nuuk.
Af Uffe Wilken, uw@polarfronten.dk
Ved en af hovedvejene ind til Nuuk finder man Frelsens Hærs bygning. Her er der denne onsdag gang i madlavningen, så nogle af byens hjemløse kan få et måltid gratis mad. En af de frivillige er ved at skille kød fra ben i kogte kyllinger, for dagens ret er hønsekødsuppe med nudler. I en af stuerne fylder et enormt fjernsyn en stor del af den ene væg. Her får to hjemløse sig en tår kaffe, mens de fordyber sig i en film om australske pungrotter. Den store stue fyldes efterhånden op med omkring 10-12 hjemløse – mest mænd. De er ivrige eller sultne. Måske begge dele, for de stiller sig op i suppekøen i god tid, før maden er færdig.
Ved vores bord sidder ”Palle”, som er hjemløs. Palle fortæller, at han kommer fra Paamiut, hvor hans familie bor. Han har en søn på syv år, der er anbragt på børnehjem i Nuuk. Palle må se ham et par gange om ugen. Han har en sag kørende hos kommunen om at få lov til at være mere sammen med sønnen. Drengens mor er også hjemløs, og Palle har ikke kontakt med hende. Palle er 50 år og har tidligere arbejdet i bl.a. krabbefiskeriet. Hans ryg er ødelagt, og han får piller for smerter – 20 om dagen. Han har fået at vide, at en operation kan gå galt og gøre ham lam, så han foretrækker pillerne. Som han siger: ”Jeg tænker ikke så meget over det mere – sådan er det bare”.
Passer ikke ind i systemets rammer
Steven Arnfjord er lektor på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), hvor han bl.a. forsker i hjemløse og deres vilkår. Og så arbejder han som frivillig i foreningen NoINI’s suppekøkken hos Frelsens Hær. Polarfronten har interviewet ham om de vilkår, hjemløse i Grønland har, hvor det at være hjemløs er meget anderledes end at bo på gaden i Danmark. Hjemløse i Grønland overnatter ikke udendørs, men låner et hjørne hos venner og familie i et par dage eller uger – eller overnatter måske i en affaldscontainer en sjælden gang i mellem. Ifølge Steven Arnfjord har hjemløse ”tonsvis af skavanker – de går dårligt, deres tænder falder ud, de har diabetes og får epileptiske anfald”. På spørgsmålet om det grønlandske sundhedsvæsen er gearet til hjemløse, siger Steven Arnfjord:
”Nej! Sundhedsvæsenet dokumenterer folkesundhedstilstanden gennem Befolkningsundersøgelserne, som er blevet en fast del på finansloven. Det har sundhedsvæsenet været gode til – men der mangler et studie af sundhedstilstanden blandt samfundets socialt udsatte. Denne dokumentation ville være et ekstremt brugbart redskab til at afdække nogle af de udfordringer, der er med at få socialt udsatte til at komme og modtage sundhedstilbuddene.”
Mangler tilbud i øjenhøjde
”Men sundhedsvæsenet er en institution, der ligner uddannelsessystemet. Dvs. væsenet er gearet til middelklasserne og ideen om, at når man møder et system, så opfører man sig inden for systemets rammer – man møder til tiden på det aftalte sted. Man retter sig efter de anvisninger, som det sundhedsfaglige personale giver. Tager piller til tiden, møder til tiden, holder sin hygiejne. Det kan den her gruppe ikke. De har brug for et tilbud, der møder dem i øjenhøjde. De kan ikke finde ud af at sidde i et venterum. Måske fordi de har drukket sig til alkoholdemens, eller er usikre på, hvad systemet registrerer om dem, så de er blevet paranoide. Sundhedsvæsenet i sin klassiske opbygning med et hospital og en skadestue kan ikke møde den slags patienter. Der skal tænkes anderledes – fx i gadesygepleje, mobile enheder, opsøgning på herberger og dagtilbud.”
Kofoeds Skole i Nuuk er et af de tilbud, hvor hjemløse kan hente støtte som fx en socialrådgiver, der kan være bisidder i forhold til kommunen (foto: Uffe Wilken).
Hvad med “den lidt ældre mand”?
Steven Arnfjord mener, at den manglende evne til at håndtere socialt udsatte hænger sammen med, at det grønlandske system har været lang tid om at opdage hjemløshed som en problematik. Der er heller ikke en lovgivning omkring hjemløshed og socialt udsatte borgere. Steven Arnfjord forklarer:
”Man har ikke noget regelsæt, der beskriver gruppen af hjemløse i Grønland, eller hvad gruppen kunne have behov for. Man har noget omkring udsatte voksne, men det er typisk voksne, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Og så har man en del om børn og unge. Men ikke noget om den lidt ældre mand i slut 40’erne eller 50’erne, der har drukket sig til en alkoholdemens. Ham kan man ikke møde med en korrekt lovhjemmel.”
Udenfor kategori
Hvordan ser de grønlandske politikere på det? Steven Arnfjord siger:
”Når man går partiprogrammerne efter, så er det kun IA, der går ind og definerer, hvad de forstår ved velfærd. Man kan sige, at velfærd er mange ting – det bliver ofte i en nordeuropæisk henseende velfærd til middelklassen. Det er typisk middelklassen, der drager fordel af gratis skolegang og et godt sundhedsvæsen. Mennesker med andre ressourcer skal løbe hurtigere for at finde ud af spillereglerne i det her system, som de måske skal til at indgå i.”
”Lokalpolitisk er det Kommuneqarfik Sermersooq, der rykker mest. De vil gerne snakke fattigdom og social udsathed, og hvad man kan gøre ved det. Det hører jeg ikke de andre borgmestre gøre – selvom nogle af dem har lignende sociale problemer.”
Kan hjemløse i Grønland blive formelt registreret?
”Nej. Kategorien findes ikke i Grønland i modsætning til i Danmark. Vi starter et pilotprojekt op i marts 2020 med en hjemløsetælling i Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq og Paamiut, hvis alt går efter planene. Det foregår i universitetsregi, fordi der ikke sker noget andre steder. Vi må have nogle monitoreringsværktøjer. Vi er nødt til at se på, hvordan udviklingen er, og hvilke forskelle der er i gruppen: Er de unge, ældre, mænd, kvinder, kommer de fra den by, de opholder sig i, har de et misbrug mv.”
Forsøg med symbiose
I Danmark tager unge mennesker i ny og næ selv handling og besætter/bosætter sig i tomme bygninger. Ser man den slags i Grønland?
”Det kræver, at man har ressourcer og lidt fandenivoldskhed og siger, at nu er det her vores – for I gør ikke noget for os. Vi har fx en stor, nedlagt KNR-bygning oppe ved den gamle heliport. Den har stået tom i syv-otte år. Der er ingen, der bare rykker ind. Hvis de gjorde, ville de blive rømmet af brandvæsenet. Der bliver ikke besat huse. På den måde er der ikke en aktiv politisk ungdomsbevægelse.”
”Man forsøger i det små at gøre noget i symbiose med det eksisterende system. Ud fra en erkendelse af, at vi ikke kan gøre oprør mod et system, der egentlig er ret svagt, og som ikke rigtig kan svare igen, fordi samfundet ikke er større. Så er det mere konstruktivt at komme ind til kommunen og sige, at man har en god ide. Giv os noget arealtildeling, og lad os lave noget arktisk selvbyggeri i mikroformat. Den er kommunen med på. Men de mangler bare know-how og en forståelse af det politiske spil – som de selv er en del af.”
”For et år siden var jeg i Yellowknife i Canada – en by med 17-18.000 mennesker. De har lignende udfordringer med hjemløshed, men har mange forskellige initiativer og en masse ngo’er, der opererer på området. Der er mange små skæve fiskerhuse, der popper op, hvor folk klarer sig lidt. Det ser man ikke i Nuuk. Men det ville aflaste systemet og kunne fungere som en slags ufrivilligt half-way tilbud.”
Et stabilt fokus på løsninger
Er der overhovedet lyspunkter i det her? Steven Arnfjord afslutter:
”Ja, de findes! Der er journalister, der bliver ved med at have fokus på området. Der er også kommet mere forskning på området, så budskaberne gentages ofte: At her er en social problemstilling, som vi er nødt til at håndtere og gøre noget ved. Nuuk har fået en ny borgmester, som har et ret dedikeret fokus på det her område. Hun har ikke meget lovhjemmel at arbejde med, og det er en af de ting, hun bakser med. Men jeg kan godt se Kommuneqarfik Sermersooq som foregangskommune på det her område i nær fremtid. Der er et stabilt fokus på, at den her problemstilling skal løses.”
Kontakt
Steven Arnfjord, star@uni.gl
Introfoto: Arkivfoto (Uffe Wilken).
Læs også:
Sociologiske perspektiver på psykisk sundhed. Tidsskriftet Grønland 4/2019, side 224-232.
Boks: Om hjemløse i Grønland
Kilde: Steven Arnfjord: Hjemløshed i Grønland – og socialpolitiske perspektiver (Tidsskriftet Grønland, nr. 2/2019) |
