Fortidens globale Grønland

For godt et års tid siden blev området fra Sisimiut og ind til indlandsisen optaget på UNESCO’s Verdensarvliste pga. områdets kulturhistoriske værdi. Landskabet bruges i dag stadig som lokalt jagtområde, men i 1700-tallet var Aasivissuit centrum for ikke bare et grønlandsk, men også et globalt handelsnet. Nu skal koblingen fra det indre Vestgrønland til resten af verden undersøges nærmere.

Af Uffe Wilken

De kom fra Disko Bugt i nord, og de kom fra de tidligere nordboområder i syd. Tilmed kom de helt fra Østgrønland. Rendyrjægere fra hele landet samledes om sommeren for 3-400 år siden til store fællesjagter omkring bopladsen Aasivissuit, der ligger ca. midtvejs mellem Sisimiut og indlandsisen. Aasivissuit – som meget betegnende betyder De Store Sommerlejre – var samlingsstedet, hvor man mødtes for at jage, udveksle varer og historier. Stedets betydning for samfundets sociale sammenhængskraft kan ikke overvurderes. Forskningsprofessor Bjarne Grønnow fra Nationalmuseet i København står i spidsen for det ca. 26 mio. kroner store projekt Activating Arctic Heritage (AAH), og han pointerer:

”Det er ikke blot et spørgsmål om, at man rejste fra bygd til indlandet. Området har i perioder været afgørende for, at hele det grønlandske samfund hang sammen. Aasivissuit ligger dybt inde i landet, og vi kan se, at der har været en vekselvirkning – fra i perioder at være af lokal betydning til i andre perioder at være af global betydning. Vi kender vekselvirkningen i Aasivissuit, men viden om vekselvirkningen på samlingspladserne ude på kysten mangler vi. Den er vigtig, for her kom fx de hollandske hvalfangere.”

Bjarne Grønnow fortsætter:

”Hvalfangerne kom ikke inde i landet – det var kun inuit. Gennem storstilede, fælles drivjagter på rensdyrflokkene samlede de sig et enormt overskud af skind, som de tog med ud til kysten, hvor skindene blev handlet til hollænderne. Inuit byttede sig til perler, metal og geværer. Vi vil i de kommende sæsoner opspore og arkæologisk undersøge disse handelspladser ved yderkysten for at kunne tegne et helhedsbillede af den kulturhistoriske udvikling i Sisimiut-området, dvs. hvordan opstår de store samlings- og handelspladser, hvornår kulminerer de, og hvornår og hvorfor går hele dette system til grunde. Udviklingen fra at være et ’globalt handelscenter’ til blot at være en lokal boplads går nogle gange bemærkelsesværdigt hurtigt, og det er mekanismerne eller drivkræfterne bag disse svingninger, vi vil udforske nærmere.”

Ved de arkæologiske undersøgelser i 1978 blev der lagt et snit ned gennem møddings-lagene på bopladsen Aasivissuit – en af de størst kendte rensdyrjagtlejre i det vestgrønlandske indland. Profilsnittet viser, hvorledes græstørven er vokset op til en meters tykkelse på denne del af bopladsen gennem flere hundrede år, og det ses tydeligt, hvorledes forskellige lag af rensdyrknogler – slagteaffald og måltidsrester – har hobet sig op igennem dette tidsrum. Knoglelagenes tykkelse viser store udsving, der afspejler bopladsens vekslende betydning gennem historien: fra mere sporadisk brug (f.eks. lag 1 og lag 3) til store massefangster af rensdyr i årtierne omkring år 1700 (lag 2). Her opholdt snesevis af familier sig på bopladsen hen over sensommeren. Klik på pilene for mere info (foto: Bjarne Grønnow).

Kysten som del af et globalt handelsnet

I gamle dage rejste man fra vinterbopladser ved kysten og ind til sommerpladserne. Det gør man stadigvæk, omend i mere beskedent omfang end tidligere.

I områdets storhedstid i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet, før kolonisationen sætter ind, opdager de hollandske, tyske og engelske hvalfangere handelsnettet, så de kobler sig på nettet med deres varer. Noget tyder på, at aktiviteten accelererer gevaldigt, og kystområdet omkring Sisimiut bliver i nogle årtier nærmest et stormarked og en del af et større globalt handelsnet – et tegn på at Grønland ikke er isoleret. Som Bjarne Grønnow siger:

”Det er de ting, vi gerne vil have frem. Det er både Grønlands- og verdenshistorie, og det er dén større kontekst, vi er ude efter – det er et vigtigt budskab.”

Klimaet sætter rammerne

Et spørgsmål er, hvilken betydning klimaet har haft for livsvilkårene og dermed også for udfoldelsesmulighederne for de lokale i Aasivissuit. Bjarne Grønnow fortsætter:

”Den større kontekst er klimahistorien. Vi ser på kulturhistorien i Grønland og menneskets levevilkår i forhold til klimaudvikling. Det nye er, at vi vil gå fra det store billede med klimaudviklingen på indlandsisen – som vi jo kender fra iskernerne – til at se, hvad klimasvingningerne konkret betyder for mennesket ude i landskabet. Hvad betyder de store klimaændringer fx for nedbør, vindforhold og havisens udbredelse i og omkring åbenvandsområdet i det centrale Vestgrønland? Vores udgangspunkt er, at

klimaet måske sætter nogle rammer, men hvordan mennesket udfylder rammerne er fuldstændigt kulturelt og demografisk betinget. Vi søger en mere sofistikeret måde at se på forholdet mellem menneske, klima og miljø, end hvad man måske tidligere har gjort.”

Arbejdet i Vestgrønland begynder til sommer og er den ene komponent af tre i projektet Activating Arctic Heritage, der støttes med 26,5 mio. kroner fra Carlsbergfondets Semper Ardens-bevillinger. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem nationalmuseerne i Danmark og Grønland.

Kontakt: Bjarne Grønnow bjarne.gronnow@natmus.dk

Relaterede links

Rensdyrjagt og etik i Vestgrønland – et spørgsmål om balance (Tidsskriftet Grønland nr. 1, 2019).