Grønland bryder ond cirkel: Færre børn og unge udsat for seksuelt misbrug

Andelen af grønlændere, der har været udsat for seksuelle overgreb i opvæksten, er halveret i løbet af en generation. Ifølge professor Peter Bjerregaard er et fald i alkoholforbruget en af årsagerne.

Af Laura Philbert

Grønland har længe kæmpet med massive problemer med både alkohol og seksuelle overgreb, men ifølge en ny undersøgelse er der nu begyndende tegn på forbedringer. Det fortæller professor Peter Bjerregaard fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, der er medforfatter på Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018, som udkom i slutningen af april i år.  

Forskerne bag rapporten har haft en hypotese om, at et fald i alkoholforbruget også ville resultere i et fald i antallet af seksuelle overgreb mod børn og unge.

“Nu har vi for første gang fået bekræftet, at det faktisk hænger sammen,” siger Peter Bjerregaard.

Han forklarer, at alkoholforbruget i 1970’erne og 1980’erne var meget højt, men at det begyndte at falde i begyndelsen af 1990’erne. Og det afspejler sig i undersøgelsen af seksuelle overgreb i opvæksten. Her fremgår det blandt andet, at mens 43 procent af generationen, der er født i Grønland i 1970’erne, fortæller, at de har været udsat for seksuelle overgreb i opvæksten, er tallet for generationen født i 1995 nede på 20 procent.

Ifølge Peter Bjerregaard kunne man allerede i Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2014 ane tendensen.

”Men nu kan vi altså se, at der er et fald. Og det samme gælder andelen af dem, der fortæller, at der var alkoholproblemer i deres barndomshjem. Der er udviklingen den samme.”

En ond cirkel

Undersøgelsen viser også, at alkoholproblemer og især seksuelle overgreb er forbundet med en høj forekomst af selvmordstanker. Op mod halvdelen af dem, der både havde oplevet alkoholproblemer og seksuelle overgreb i opvæksten, havde også haft selvmordstanker.

Selvmordsraten har været høj i Grønland siden 1970’erne, og forekomsten af selvmord er i dag stort set uændret, men de regionale forskelle har ændret sig, og der er i dag stor forskel mellem Øst- og Vestgrønland.

”Stort set alt, hvad vi kigger på, ser værre ud i Østgrønland. Der er generelt dårlige sociale forhold og mange arbejdsløse. Og ser vi på udviklingen i overgreb og alkohol og lignende, kan vi se, at det begyndte at køre skævt i Østgrønland fra omkring 1970,” fortæller Peter Bjerregaard.

Lang vej endnu

”Der skal virkelig mange ressourcer til, for det er en stor del af befolkningen, der har været udsat for seksuelle overgreb og alkoholmisbrug i opvæksten.”Selvom der er sket et markant fald i både alkoholforbruget og forekomsten af seksuelle overgreb mod børn og unge, er der stadig lang vej endnu. I generationen fra 1990’erne melder godt en tredjedel, at de er vokset op med alkoholproblemer og vold i hjemmet, og hver femte har været udsat for seksuelle overgreb. Peter Bjerregaard peger på, at det kræver ressourcer at komme problemerne til livs.

Men ressourcer og indsatser kan ikke gøre det alene, det kræver tid, mener Peter Bjerregaard.  

”Mange af de sociale problemer har deres rod i folks opvækst, og det går så videre fra generation til generation. Og når noget er grundlagt 30-40 år tidligere, kan man jo ikke forvente, at en indsats vil ændre tingene her og nu. Man kan forsøge at give børn bedre vilkår i dag, men i den her sammenhæng kan vi først om 30 år se, om det har virket,” siger han.

Men skal man på længere sigt fortsætte den positive tendens og sikre børn en tryg og god opvækst, peger forfatterne bag undersøgelsen på, at det er vigtigt med en tidlig og bred indsats.

Kontakt: Peter Bjerregaard

Arkivfoto. Poul-Erik Philbert.

Om undersøgelsen Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 omhandler folkesundheden i Grønland med fokus på alkohol og hash, rygevaner, kost og fysisk aktivitet, men også mental sundhed og trivsel, herunder forhold i opvæksten som seksuelle overgreb og vold. Undersøgelsen bliver udført hvert fjerde år – første gang i 1993. Omkring 2.500 personer i alderen 15-94 år deltog i undersøgelsen. Det er Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, der står bag.