Adgang til sundhedsydelser og forebyggelse i Grønland

Organiseringen af det grønlandske sundhedsvæsen er gået fra 16 sundhedsdistrikter til fem regioner

 Af Christina Viskum Lytken Larsen,  chly@sdu.dk

Grønlands geografi og bosætningsmønster stiller nogle helt særlige betingelser og udfordringer, når borgernes adgang til sundhedsydelser skal sikres. Denne opgave løftes af Sundhedsvæsenet i Grønland hver dag. Grønlands befolkning på ca. 56.000 indbyggere er spredt ud på 80 bosteder, primært på vestkysten. Der er ingen vejforbindelse mellem bostederne, der alle er isoleret fra hinanden. De kan kun tilgås via fly og helikopter og om sommeren til dels også via båd og skib. Vind og vejr spiller derfor en ikke ubetydelig rolle for borgernes adgang til sundhedsydelser.

Ny struktur i 2011

Sundhedsvæsnet i Grønland er organiseret i fem Sundhedsregioner sammenfaldende med landets fem kommuner. Regionssygehusene udgør i dag den centrale hospitalstjeneste i hver af de fem regioner. Herudover findes der større og mindre sundhedscentre, sygeplejerskestationer og bygdekonsultationer afhængigt af antallet af indbyggere i de enkelte byer og bygder. Organiseringen i fem sundhedsregioner blev indført med en sundhedsreform, som trådte i kraft i 2011. Indtil da havde Sundhedsvæsnet været organiseret i 16 sundhedsdistrikter. En struktur, der blev grundlagt i 1928 og ikke havde været ændret siden. Hvert sundhedsdistrikt havde én til fem distriktslæger og kunne tilbyde primær og akut pleje. Der var både operationsstue, røntgenudstyr, fødeafdeling og laboratorium.

Store regionale forskelle

Antallet af borgere, som den enkelte sundhedsregion servicerer, varierer noget. Region Sermersooq har med sine ca. 23.000 indbyggere den største borgergruppe at levere sundhedsydelser til. Til sammenligning bor der ca. 6.000 borgere i hhv. Region Disko og Kujataa. Ud over antallet af borgere i den enkelte region, adskiller regionerne sig også væsentligt, hvad angår antallet af bygder, de servicerer. Region Avannaa er den region, der har flest bygder tilknyttet. Der er samlet set 24 sygeplejestationer og bygdekonsultationer i regionen. I de øvrige regioner ligger dette antal på mellem seks og 12. Der er således store forskelle knyttet til den sundhedsopgave, som sundhedsvæsenet skal levere, afhængigt af bosætningsmønsteret inden for den enkelte sundhedsregion. En oversigt over regionaliseringen fra 16 sundhedsdistrikter til fem sundhedsregioner fremgår af figuren.

Øget brug af telemedicin

Øget brug af telemedicin i det grønlandske sundhedsvæsen var også et mål med sundhedsreformen. Pipaluk er navnet på det telemedicinske udstyr, som findes i bygderne. Alle fagområder og sundhedsregioner anvender telemedicin, men det er forskelligt i hvor høj grad det bruges. Pipaluk anvendes især i regioner med mange bygder, men den bliver brugt i hele landet. Et andet redskab inden for telemedicin er Skype for Business, der i stigende grad bruges som en del af den kliniske praksis. Det er dog stadig nødvendigt at bruge telefon og fax de steder, hvor internettet er for ustabilt og forbindelsen for dårlig.

I starten af 2020 lanceres en ny sundhedsstrategi, der sætter rammen for udvikling og prioritering på sundhedsområdet i de kommende år.

Organiseringen af forebyggelse i Grønland og folkesundhedsprogrammer

Grønlands første folkesundhedsprogram blev iværksat i perioden 2007-2012. Programmet fik navnet Inuuneritta, der kan oversættes til ”lad os få et godt liv”. Inuuneritta I indeholdt i alt ni indsatsområder med hver deres strategier og mål. Programmet blev evalueret midtvejs i løbeperioden. På den baggrund blev det besluttet, at det efterfølgende folkesundhedsprogram skulle indeholde færre indsatsområder. Inuuneritta II har virket i perioden 2013-2019 med fokus på fire store områder: 1) Alkohol og hash, 2) Rygning, 3) Fysisk aktivitet og 4) Kost. Børn, unge og familier blev defineret som særlige målgrupper i programmet, ligesom social ulighed i sundhed var et gennemgående tema.

Indsatsområderne var i både det første og det andet folkesundhedsprogram defineret ud fra de udfordringer i folkesundheden, som Befolkningsundersøgelsen i Grønland havde identificeret.

Ny tværsektoriel tilgang

På baggrund af en midtvejsevaluering af Inuuneritta II, blev det dog klart, at det ikke var nok, at de nationale folkesundhedsprogrammer identificerede de store udfordringer og kom med forslag til mål og indsatser. Trods en høj grad af motivation blandt mange medarbejdere inden for forebyggelse og sundhedsfremme både i Selvstyret og i kommunerne, havde en manglende tværsektoriel forankring af folkesundhedsprogrammet udfordret implementeringen. Hvis det skulle lykkes at skabe en forbedring i sundhedstilstanden, blev der indstillet til, at man fremover skulle bruge tid på dialog omkring handling, koordinering og prioriteringer på tværs af departementerne, sundhedsvæsenet og kommunerne.

For at styrke forebyggelse i Grønland nationalt og på baggrund af erfaringer fra arbejdet med folkesundhedsprogrammerne oprettede Naalakkersuisut 1. marts 2019 en tværsektoriel styrelse, Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold. Her er det nye Paarisa organisatorisk forankret, og har med den nyoprettede styrelse nu mulighed for at planlægge og udføre den sundhedsfremmende og forebyggende indsats på tværs af sundheds- og socialområdet. Det giver den nødvendige tættere kobling til det kommunale niveau, hvilket er en forudsætning for, at arbejdet med det tredje folkesundhedsprogram Inuuneritta III kan lykkes. Inuuneritta III har fået overskriften “Rammen om det gode børneliv” og lanceres i 2020.

Om forfatteren: Christina Viskum Lytken Larsen er leder af Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og adjungeret seniorforsker ved Grønlands Center for Sundhedsforskning ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).

Læs også: Introartiklen Tema: Arktisk sundhedsforskning

Læs også: Telemedicin giver øjenkontakt

Introfoto: Arkivfoto (Uffe Wilken).

Litteratur

Ingemann C. & Larsen CVL. Evaluering af Grønlands Sundhedsreform. Oplevede og målbare effekter 2017. Statens Institut for Folkesundhed, 2018.

Sundhedsledelsen. Katalog over sundhedsfaglige ydelser i Regionerne – Ydelseskataloget. Departementet for Sundhed, 2015. www.peqqik.gl

Departementet for Sundhed. Redegørelsen om Sundhedsreformen, 2010. www.peqqik.gl

Larsen CVL., Dahl-Petersen IK., Kamper-Jørgensen F., Dalentoft L. & Pars T. Midtvejsevaluering af folkesundhedsprogrammet Inuuneritta, Statens Institut for Folkesundhed, 2011.

Departementet for Sundhed. Inuuneritta II – Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden 2013-2019, udgivet 2012. www.peqqik.gl

Ingemann C. & Larsen CVL. Midtvejsevaluering af Inuuneritta II. Statens Institut for Folkesundhed, 2017.