For få sygeplejersker i det vældige Grønland
Det grønlandske sundhedsvæsen lider under manglen på uddannet, fastboende personale. Andre faktorer spiller også ind, og en målrettet indsats skal nu hjælpe med at uddanne og fastholde flere fremover.
Grønland er som mange andre steder udfordret af en alarmerende mangel på fastansatte sygeplejersker og læger. Det har ført til opråb fra sundhedspersonale til de grønlandske politikere, og på Institut for Sundhed og Natur ved Illisimatusarfik søsatte man i efteråret 2022 to forskningsprojekter for at sikre uddannelse og fastholdelse af flere sygeplejersker i Grønland.
Her vil man undersøge trivslen blandt de studerende og nyuddannede sygeplejersker for at kunne iværksætte tiltag, der kan støtte de unge under studiet og i begyndelsen af deres arbejdsliv for at sikre god trivsel og en større chance for at fastholde dem i faget.
Udfordrende arbejdsforhold
I Grønland gør nogle særlige udfordringer og arbejdsforhold sig imidlertid gældende. Dels de logistiske, da Grønlands areal er over 2 millioner km2 og dermed 50 gange større end Danmark. Her skal godt 300 sygeplejersker tilse 56.000 borgere fordelt på den kæmpemæssige ø.
”Når vi taler arbejdsbetingelser for de sundhedsprofessionelle i Grønland kommer vi ikke udenom geografien. I Danmark kan mange pive, hvis de selv eller pårørende skal fragtes 50 km. til et sygehus. I Norge kører man nemt 200 km., mens man i Grønland må sende patienter flere tusind kilometer væk. Når her samtidigt er færre sygeplejersker og læger per antal borgere sammenlignet med resten af Europa, får man en idé om de udfordringer, det grønlandske sundhedsvæsen står med”, siger adjunkt Carsten Juul Jensen fra sygeplejerskeuddannelsen, der sammen med kollegaen Jette Marcussen er ansvarlig for de nyopstartede projekter.
Præsentation af poster på Nunamed konference 2022, fra venstre Carsten Juul Jensen, Anna Kleist Egede, Lene Seibæk og Jette Marcussen.
Det grønlandske sundhedsvæsen slås også med svingende omfang af fastansatte og vikarierende sygeplejersker, og stillinger bliver besat af vikarer i forløb helt ned til 14 dages varighed. Et problem, der bliver forstærket af sprog- og kulturproblematikken:
”Når der bliver hentet vikarer ind til det mest akutte, er de ofte dansktalende. Det giver en barriere i et land som Grønland med to sprog, to kulturer og dermed to forskellige forståelsesrammer. Derfor er det vigtigt at få uddannet flere grønlandske sygeplejersker, der er fastboende og har rødder i samme kultur som flertallet af patienterne”, påpeger Carsten Juul Jensen.
Udbredt mistrivsel
Ud over lange distancer, to sprog og kulturer kæmper det grønlandske sundhedsvæsen med en udbredt mistrivsel i befolkningen, som også præger de studerende og nyudklækkede sygeplejersker:
”Når jeg står med et hold grønlandske sygeplejerskestuderende har mange af dem tunge problematikker med selv. Over en tredjedel af grønlænderne kommer fra hjem med mistrivsel og misbrug, mens op imod 70 % af de unge har selvmord tæt på. Det spiller naturligvis ind, når de møder patienter med deres egne problemstillinger og bliver konfronteret med det. Jeg havde eksempelvis en studerende, der endte i praktik på den afdeling, hvor vedkommende selv blev indlagt efter et selvmordsforsøg. Det kræver massiv støtte og hjælp fra erfarne kollegaer at komme videre derfra”, forklarer Carsten Juul Jensen.
Derfor er et af hovedformålene med de nye projekter at undersøge mulighederne for at etablere netværk og grobund for faglige og sociale fællesskaber for de studerende og nyuddannede sygeplejersker i Grønland, men også for de kliniske vejledere, der møder de studerende i praktik.
”Erfaringen andre steder fra viser, at en oplevelse af fællesskab og faglig sparring er afgørende for fastholdelsen af sygeplejersker på en arbejdsplads eller afdeling. Derfor vil etableringen af sådanne fællesskaber allerede i studietiden forhåbentligt kunne øge både trivsel og arbejdsglæde for de grønlandske sygeplejersker og på sigt måske uddanne flere”, siger Carsten Juul Jensen.
Sammen med kolleger har han forud for projektopstarten været på feltarbejde i Grønland. Selvom en del studerende må opgive, og færdige sygeplejersker siger op, er der både i byer og bygder stor vilje til at få de forskellige sundhedstilbud til at fungere. Trods alle udfordringer og svære oplevelser fra eget liv står sygeplejersker og studerende klar til at hjælpe patienterne.
Josephine Schnohr
Introfoto: Arkivfoto (©Uffe Wilken).
