Endurance: Det smukkeste skibsvrag

Efter mere end 100 år på havbunden ud for den antarktiske kyst er Endurance, den irsk-britiske opdagelsesrejsende Frank Shackletons ekspeditionsskib, nu blevet fundet. Dermed er der sat et historisk punktum for en af polarforskningshistoriens mest heroiske og dramatiske begivenheder.

Den 21. november 1915 overværede ekspeditionsleder Frank Shackleton og hans 27 mand store besætning, at deres skib, den 47 meter store, tremastede skonnert Endurance, måtte overgive sig til de antarktiske ismassers ubønhørlige pres og forsvinde ned i det iskolde dyb. 

Endurance var allerede efter godt en måned ind i Shackletons Imperial Trans-Antarctic Expedition i januar 2015 blevet fanget i Weddellhavets kraftige pakis, og trods ihærdige forsøg var det efter 10 måneder ikke lykkedes at få den fri. 

En hjælpende hånd fra den globale opvarmning

Nu er det så nærmest mirakuløst lykkedes Endurance22, et projekt under The Falklands Maritime Heritage Fund, at finde det mytiske skibsvrag godt og vel seks kilometer fra den position, som skibets styrmand Frank Worsley noterede i 1915. 

Endurance har gennem årene ligget meget højt på ønskelisten over eftersøgte skibsvrag, og flere har uden held gjort forsøget. Vraget ligger på 3008 meters dybde, og selvom det komplicerer eftersøgningen, har det med de tekniske hjælpemidler, vi har i dag, ikke kunnet spænde ben for eftersøgningen. 

Den afgørende forhindring har været den pakis, som i sin tid blev Endurances skæbne. Isen i Weddelhavet er voldsom, uforudsigelig og i konstant bevægelse, så selv nutidens effektive isbrydere kan løbe ind i problemer. Men den globale opvarmning har øjensynligt givet Endurance22-ekspeditionen en hjælpende hånd, eftersom havisen netop i år har haft den mindste udbredelse, siden satellitovervågningen kom til i 1970’erne.

Det blev også afgørende for successen, at forskerne med udgangspunkt i kaptajn Frank Worsleys oprindelige positionsangivelse fra 1915 fik defineret et relevant undersøgelsesområde, hvor skibsvraget kunne ligge.

Det smukkeste vrag

Undersøgelserne blev gennemført med to AUV’er – en slags undervandsdrone, som ligner en kæmpestor harddisk – der kan styres i op til 150 kilometer fra skibet og bringe bl.a. videoer fra havbunden med tilbage.

Da de spændte forskere den 5. marts for første gang fik set en video af vraget, var begejstringen stor. Ekspeditionslederen Mensun Bound udtrykte det således umiddelbart efter:

”Vi er overvældede over, at det er lykkedes at finde og filme Endurance. Det er uden sammenligning det smukkeste vrag af et træskib, jeg nogensinde har set. Det er opretstående, ligger flot på havbunden, intakt og meget velbevaret. Man kan ovenikøbet se navnet ”Endurance” tværs over bagstavnen direkte under rælingen.”

Når Bound bruger betegnelsen ‘intakt’, skal man tage forbehold for de skader på master, rigning og skroget, som ekspeditionens fotograf Frank Hurleys optagelser viser, var der allerede inden skibet sank. 

Det kom ikke bag på forskerne, at de 107 år på havets bund var gået let hen over vraget, for man har erfaring for, at de ekstremt lave temperaturer, iltfattigheden og fraværet af nedbrydende mikroorganismer og lys i Weddellhavet effektivt bremser nedbrydningen.

Shackletons odyssé

Der er en tung symbolik i, at billederne af Endurance blev hentet op den 5. marts 2022, præcis på 100-årsdagen for Frank Shackletons begravelse. Han døde af et hjerteslag på hvalfangerøen South Georgia – udgangspunktet for Endurance-ekspeditionen otte år tidligere – under forberedelserne til en ny, fjerde ekspedition til Antarktis. 

Shackleton var aktiv opdagelsesrejsende i 1900-tallets start, hvor kapløbet om at nå Sydpolen først førte til store, ofte meget dristige satsninger. Shackleton deltog bl.a. i Robert Scotts Discovery Ekspedition i 1901-1904, hvor han ganske vist måtte vende om pga. sygdom. 

På hans egen Nimrod-ekspedition i 1907-09 nåede han sammen med tre ledsagere frem til 180 kilometer fra polen, ligesom han undervejs besteg Mount Erebus, den højeste, aktive vulkan i Antarktis.

Da Roald Amundsen i december 1911 som den første nåede Sydpolen, satsede Ernest Shackleton på at blive den første til at krydse Antarktis. På Imperial Trans-Antarctic Expedition planlagde han fra South Georgia at sejle med Endurance til Weddellhavet og fra Vahsel-bugten vandre tværs over Antarktis via Sydpolen til Ross-havet.

Ekspeditionen forlod South Georgia den 5. december 1914 og allerede efter godt og vel en måneds sejlads blev Endurance fanget i en skruestik i den pakis, som skulle vise sig at føre til skibets endelige forlis. 

Efter ti måneder fanget i den kværnende is blev det ydre pres for stort, og skibet sank. Her slutter historien om Endurance. Foreløbig, ved vi nu.

Break-up of the Endurance from Sarah Galloway on Vimeo.

Resten er en helt anden historie, men Shackletons og besætningens kamp for at overleve blev meget lang og dramatisk (se artikel fra Polarfrontens arkiv). Mandskabet havde evakueret skibet og reddet proviant, værktøj, instrumenter, redningsbåde, hunde og alt andet af værdi. Senere slog de lejr på den stormomsuste Elephant Island. Herfra foretog Shackleton og en lille gruppe i en syv meter lang jolle en 1300 kilometer lang undsættelsesrejse gennem Weddellhavets isfyldte og stormfulde farvand til South Georgia. Først den 30. august 1916 var alle 28 ekspeditionsdeltagere reddet.

Hvad nu?

Nu ved vi, hvor Endurance ligger. Og der vil den blive liggende. For vraget har status som et historisk monument og er dermed beskyttet af Antarktistraktaten. Intet må røres.

Optagelserne af det smukkeste skibsvrag vil blive vist i en planlagt National Geographic-dokumentar og vil desuden indgå i undervisningsmateriale og museumsudstillinger.

Poul-Erik Philbert

Introfoto: The stern of the Endurance. © Falklands Maritime Heritage Trust