Diabetes som velstandsbarometer

Grønlændere lever længere. Den dårlige nyhed er, at de dermed risikerer at få diabetes. Den gode nyhed er, at behandlingen af diabetes er en succeshistorie.

Af Uffe Wilken, uw@polarfronten.dk

Ud af de par håndfulde Nuukborgere, der denne onsdag sidder i venteværelset i Sundhedscentret på Dronning Ingrids Hospital (DIH), vil et gæt være, at måske halvdelen skal til kontrol for diabetes. Et kvalificeret gæt vil yderligere være, at de vil blive mødt af lægen Michael Lynge Pedersen, som ud over at have styr på deres diabetesbehandling, også har været en af hovedkræfterne bag Grønlands succesfulde indsats for at etablere et effektivt behandlingssystem mod diabetes.

Opgradering af indsatsen mod diabetes i Grønland

I den seneste befolkningsundersøgelse fra 2018 af sundhedstilstanden i Grønland kan man læse, at 7-10% af voksne grønlændere har diabetes, at yderligere ca. 20% er i direkte risiko for at få diabetes, samt at de vigtigste årsager hertil er en stigende levealder og overvægt hos personer, der i forvejen har en forhøjet genetisk risiko. Diabetes er sammen med bl.a. forhøjet blodtryk, rygning og fedme blandt de vigtigste risikofaktorer i forbindelse med hjertekarsygdomme.

Men det var først i den første store befolkningsundersøgelse i 1999-2001, at forskerne blev opmærksomme på, at 10% af befolkningen havde diabetes, og at de fleste af dem ikke var klar over, at de havde diabetes. En opfølgende undersøgelse i 2005-2010 bekræftede tallene. Med en bevilling fra Novo Nordisk på 10 mio. kr. blev et diabetesprojekt etableret med Michael Lynge Pedersen som leder. Resultatet af indsatsen blev bl.a. etablering af et landsdækkende diabetesregister, standardiserede procedurer for gængse laboratorietests og generelle guidelines.

Presset til nye løsninger

Om årsagen til succesen af det nationale behandlingssystem siger Michael Lynge Pedersen:

”Årsagen er nok, at vi altid har været presset til at finde løsninger, fordi vi har så store udfordringer. Vi har været presset til at være innovative og i ny og næ turde tage nogle simplere valg. Vi startede ud med en model, kiggede på hvad der fungerede og ikke fungerede, og justerede så processen flere gange hen ad vejen. Vi har også baseret behandlingen på lokalt sundhedspersonale. Så er vi ikke afhængige af, at der kommer en dansk læge, som måske er væk igen efter to måneder. Vi regner med, at vi følger og behandler de fleste af dem, der har diabetes i Grønland.”

Som eksempel på justering nævner Michael Lynge Pedersen graviditetsdiabetes:

”I begyndelsen af diabetesprojektet så vi ikke ret meget graviditetsdiabetes. Det undrede. Andre steder i verden følges stigende forekomst af overvægt af stigende forekomst af diabetes, der igen følges af stigende forekomst af graviditetsdiabetes. Det viste sig, at vores screening for graviditetsdiabetes var ineffektiv og baseret på ældre grænseværdier. Forskellige initiativer blev sat i gang for at forbedre dette, og det lykkedes at få screening forbedret.”

”Resten af kassen”

At ca. 10% af Grønlands voksne befolkning har diabetes er dobbelt så mange som i Danmark. Marit Eika Jørgensen er professor på Steno Diabetes Center i Gentofte, har arbejdet som læge i Grønland i flere år og hun konstaterer tørt:

”De 10% taler for, at der må være en underliggende årsag – for så meget mere usund er man bestemt ikke i Grønland i forhold til Danmark. Det har man en vis tendens til at glemme. En vigtig grund til at diabetes er så stort et problem også globalt er jo, at vi bliver ældre. Den helt store stigning i diabetes har man i Asien, Mellemøsten og nu i Afrika, hvor velstanden er steget over kort tid. Diabetes er et udmærket velstandsbarometer, simpelthen fordi man lever længere og kan få sygdommen. Med alderen bliver vi mindre insulinfølsomme, og vores insulinproduktion falder. Alder er bare en mægtig risikofaktor, som udløser diabetes, især hvis man er genetisk disponeret.” 

Marit Eika Jørgensen uddyber:

”Der er mange flere typer diabetes end type 1 og 2 – i hvert fald i Grønland. Der er klassisk type 1, som mest optræder hos børn og unge, og som er en autoimmun sygdom, hvor man holder op med at producere insulin. Type 1 diabetes findes i Grønland, men er væsentligt sjældnere end i en vestlig befolkning. Så er der resten af kassen, som man er tilbøjelig til at kalde type 2. Der er vi i dag meget klogere, og vores studier viser, at det er meget mere sammensat end som så. Det, vi kan se i den grønlandske befolkning, er, at ca. 30-50% af al diabetes er specifikt betinget af nogle bestemte gener.”

Tilpasning af blodsukker

En af disse genetiske effekter handler om tilpasning. Marit Eika Jørgensen forklarer:

”Inuit har tilpasset sig de ekstreme vilkår både mht. kulde og kost. Man har levet af en kost, der stort set kun har bestået af proteiner og fedt og uden kulhydrat. Det har formentlig udgjort en risikofaktor at få et for lavt blodsukker, når man sad ude i kajakken. De gener, der har sikret, at du holder et højt blodsukker, kan have beskyttet mod et for lavt blodsukker. Og dermed givet en overlevelsesmæssig fordel. En tilpasning. Nogle af de energisparefunktioner, som evolutionen har givet os med, ser ud til at være de samme overlevelsesmæssige fordele der gør, at når vi lever i et samfund, hvor man kan tage bilen til supermarkedet og købe energitætte fødevarer, så vil det være de samme gener, der disponerer til, at vi får diabetes, overvægt og hjertekarsygdomme.”

Kompetenceløft af både patienter og personale

Inden længe vil kampen mod Grønlands største sundhedsproblem blive styrket endnu mere. Michael Lynge Pedersen fortæller:

”Det er planen, at der fra 2020 startes et Steno Diabetes Center i Nuuk med nye muligheder, som bygger videre på det, der eksisterer. Der er tre nøgleområder, der er vigtige for mig: 1) Vi får udviklet videokonsultationer endnu mere med mulighed for konsultationer over hele Grønland. Det kan øge kompetencen lokalt, og indsatsen er rettet mod både patient og sundhedsperson. 2) Patienterne skal blive bedre til selv at vide, hvad man stiller op med sin sygdom. Der er patienter, der ikke ved, hvordan man skal reagere på disse ting og stadig bliver overraskede over, at man kan få øjensygdomme. 3) Det rigtig spændende er den genetiske testning. Der er forskellige former for diabetes, der ligger og ulmer. De skal ikke nødvendigvis have den samme behandling, så her har vi mulighed for at være mere præcise i vores behandling.”

Kontakt

Michael Lynge Pedersen, milp@peqqik.gl

Marit Eika Jørgensen, marit.eika.joergensen@regionh.dk

Læs også: Hvordan telemedicin bliver brugt til at screene diabetespatienter i Grønland.

Introfoto: Bioanalytiker i CoreLab, som er et specialiseret diabeteslaboratorium, der servicerer klinikken på SDCC med analyser og patientundersøgelser (foto: Lizette Kabré).

Faktaboks: Steno Diabetes Center Steno Diabetes Center Grønland. Finansieres af NovoNordisk Fonden og er en videreudvikling af livsstilsambulatoriet. Målgruppen er patienter med diabetes, forhøjet blodtryk og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).