Cancerbehandling i Grønland med udfordringer

Nogle typer cancer kan behandles i Nuuk, mens andre kræver behandling i Danmark. Det udfordrer både patienter og logistik.

Af Uffe Wilken, uw@polarfronten.dk

Som uvant med at færdes på hospitaler, kan det for Polarfrontens udsendte være lettere foruroligende, når et lille barn leger med biler rundt om et stativ med plasticslanger og væskeposer. Tre slanger går fra poserne og ind i mormor Karens ene arm. Mormor sidder i et lyst, solbeskinnet rum på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Det er det eneste sted i Grønland, hvor kræftpatienter kan få kemobehandling. På den anden side af gangen finder vi Alice Juhl Petersens kontor.

Specielle grønlandske cancerformer

Alice Juhl Petersen er læge på Dronning Ingrids Hospital, og hun fortæller om typerne af cancer i Grønland:

”Vi ser flere forskellige typer, men flest lungecancer. Der er også en del brystkræft og tyk- og endetarmskræft, som vi behandler på den medicinske afdeling. Hos kirugerne håndterer de kræft i den øvre del af mave/tarmkanalen, men den type er der ikke så mange af. Og endelig ser vi kræft i galdeveje, bugspytkirtlen, mavesækken og spiserøret, nyrer, blære, blærehalskirtel, hud, underliv, hjerne, knogler, knoglemarv og lymfesystemet, men dog i langt mindre omfang end hos de store grupper.”

Alice Juhl Petersen fortsætter:

”Der er nogle typer cancer, der er specielle for Grønland. I øre-, næse- halsområdet er der cancer i næse/svælg, som optræder hyppigere i Grønland end i Danmark. Det er svært at sige hvorfor – der er måske en relation til virus. Men om det er årsagen i Grønland er svært at sige, og er ikke endelig afklaret. Heldigvis er der ikke mange tilfælde af den slags. Vi ved, at når folk kommer med symptomer i det område, skal vi skal kigge mere efter, end man gør i Danmark.”

Er cancer et stort problem i Grønland? Til det svarer Alice Juhl Petersen:

”Ja. Det er et problem på den måde, at vi har en meget tålmodig befolkning, der nogle gange venter lidt for længe med at gå til læge. Vi ser patienter, hvor kræften bliver opdaget så sent, at det er svært at få gjort den intervention, der kunne give et bedre slutresultat. Samtidig gør det også tingene sværere, at der er mange, der skal rejse til Danmark for at få deres behandling.”

Tålmodighed

Tilbage i den lyse stue leger mormor Karens barnebarn stadig omkring stativet, mens mor holder øje med, at barnet ikke kommer til at trække i de tre tynde plasticslanger og vælte stativet. Karen har brystkræft – kræften er kommet tilbage. Første gang hun fik konstateret kræft var i 1994. Dengang fik hun både kemo- og strålebehandling på Rigshospitalet. Karen boede på patienthospitalet i de tre-fire måneder, behandlingen stod på. Hun havde heldigvis lidt familie i København. Det var hårdt – men hun blev rask.

Sygeplejersken er nu kommet til og skifter to poser på stativet – den ene med en rød og den anden med en gennemsigtig væske. Karen fortæller, at hun har bivirkninger – opkast. Klokken er lidt over 13. Hun kom kl. 11 og skal være her nogle timer endnu. Så kan hun komme hjem. Og komme igen om en uge.

Mange muligheder for cancerbehandling i Grønland, men også begrænsninger

En del af cancerpatienterne kan få behandling på Dronning Ingrids Hospital. Alice Juhl Petersen siger:

”Vi kan give ret megen behandling. Vi har hjemtaget behandlingen af lungekræft, brystkræft og tyk/endetarmskræft og kræft i bugspytkirtlen, som er de absolut største cancergrupper. Her behandler vi med kemoterapi. De brystkræftpatienter, der skal have opfølgende strålebehandling, tager til Danmark. Vi giver også hormonterapi og kombinationsbehandlinger, men har ikke mulighed for strålebehandling. De patienter bliver sendt til Danmark.”

“Vi har heller ikke mulighed for at give eksperimentel behandling. Det havde vi for nogle år siden, hvor der var afsat en pulje, men den er ikke tilgængelig længere. Det er også kun få patienter, der efterspørger den. For at få eksperimentel behandling skal man være i en god almen tilstand. Det kræver, at man flytter til Danmark i en længere periode. Det er svært, når man er så langt i sit behandlingsforløb at tage imod en behandling, som man ikke ved om virker.”

Behandling i hjemmet

Én type cancer kan dog behandles lokalt ude på kysten. Alice Juhl Petersen forklarer:

”For patienter med cancer i bugspytkirtlen kan vi sende en mindre del af behandlingen ud til de steder, hvor den kan nå frem med fly inden for et døgns tid. Er patienten i kemoterapi med tabletbehandling, kan patienten godt være hjemme noget af tiden. Det sker så i samarbejde med de lokale sundhedsarbejdere, og skal foregå på et sygehus. Det kræver, at vi har kontakt med dem i forhold til bivirkninger, og hvordan deres blodprøver ser ud. Patienterne kan nøjes med at komme til scanningerne – men den overvejende del af behandlingen foregår her.”

Ifølge Alice Juhl Petersen får alle med en kræftdiagnose et tilbud om en samtale med Kræftens Bekæmpelse i de byer, hvor foreningen er til stede. Foreningen er en aktiv forening af frivillige kræfter, der afholder en indsamling en gang om året, hvor der bliver samlet betragtelige beløb ind.

Svære personlige valg

At blive behandlet i Danmark er et tilbud. Det er typen af diagnose, der er afgørende for, om man kan blive behandlet i Danmark. Mange gange kan forløbet være et halvt år eller mere. Så bor patienterne på det grønlandske patienthotel i København, lejer en lejlighed, eller rejser ned hver 3. uge og hjem igen gentagne gange. Nogle af ørenæsehalspatienterne rejser ned for at få strålebehandling og kan ”nøjes” med det. De typer cancer, der sidder i lymfesystemet som fx leukemi, kræver, at patienten er i Danmark i meget lang tid. Det er kradse behandlinger. Alle patienter bliver visiteret og betalt af det grønlandske sundhedsvæsen.

Alice Juhl Petersen fortæller:

”Der er nogen, der siger nej tak. Efter at de tre store kræftsygdomme blev hjemtaget i 2004, er der dog flere, der tager mod behandling. Det er lettere at overskue, selvom det kan være langt at rejse fra kystbyerne og ind til os hver tredje uge og til de efterfølgende kontroller. Så må man forsøge at tilpasse logistikken. Fra østkysten kan det være svært pga. vejrlig at nå frem til tiden til alle behandlingerne. Derfor er der nogen, der vælger behandlingen fra. Andre vælger at bo her i Nuuk hos familien i et halvt år. Generelt hopper og danser personalet for at få logistikken til at gå op.”

Kontakt Alice Juhl Petersen, ajp@peqqik.gl

Bemærk: Billeder og tekst er bragt med Karens tilladelse.

Introfoto: Cancerbehandling i Grønland. Kemoterapi på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk (foto: Uffe Wilken).

Faktaboks: Cancerbehandling i Grønland og Danmark Håndtering af kræftpatienter er opdelt mellem medicinske og kirurgiske specialer efter selve diagnosen (dvs. stedet for oprindelse af kræften). Dette er bestemmende for, hvor deres behandlinger og kontroller foregår. Medicinske kræftsygdomme som behandles i Grønland: Lunge, bryst, tyktarm, endetarm, bugspytkirtel Medicinske kræftsygdomme, som kontrolleres i Grønland efter endt behandling i Danmark: Kræft i hjernen, kræft i stofskiftekirtlen, kræft i knoglemarven, kræft i lymfesystemet. Kræftsygdomme, som følges i kirurgisk område efter behandling i Danmark: Kræftsygdomme i øre-næse-halsområdet, kræft i spiserør, kræft i mavesæk, kræft i tyndtarm, kræft i nyrer/blære/blærehalskirtel, kræft i knogler og muskler, kræft i underlivet. En del af de patienter, som kontrolleres efter endt behandling, må dog stadig rejse til Danmark for kontroller med måneders interval. Det afhænger af, hvilken type kontrol der er tale om. Dette gælder også for nogle af de medicinske kræftsygdomme. Kilde: Alice Juhl Petersen