Befolkningsstudier giver unikke muligheder for forskere og patienter

Befolkningen i Grønland rummer qua sin størrelse, sammensætning og genetiske ophav et enestående potentiale for studier af sygdom, genetik og arvelighed. Et udtræk af større befolkningsundersøgelser har givet spændende DNA-resultater.

I løbet af 2022 ramte flere opsigtsvækkende DNA-resultater med afsæt i Grønlands befolkning videnskabelige tidsskrifter og verdenspressen. Forskere fra Københavns Universitet påviste, at der optræder en særlig genetisk variant af diabetes i Grønland, der kræver en anden behandling end de mere velkendte type 1- og type 2-diabetes. Samme forskergruppe påviste også, at 30 % af den grønlandske befolkning er bærere af en genetisk variant med en øget risiko for forhøjet kolesterol og dermed hjertekarsygdomme.

Andre DNA-resultater udspringer fra samme forskergruppe og giver en mere nuanceret indsigt i disse store folkesygdomme og kan på sigt føre til en bedre og mere målrettet behandling i det grønlandske sundhedsvæsen.

Unikke befolkningsstudier

De nye DNA-resultater baserer sig på data hentet fra befolkningsundersøgelser, som har fundet sted i 1999-2001, 2005-2010, 2014 og 2017-2019. De omfatter lidt over 5.000 voksne grønlændere i alderen 18-90 år i et geografisk repræsentativt udsnit. Studierne har haft til formål at monitorere folkesundhed i Grønland; herunder belyse folkesygdomme som overvægt, diabetes, hjertekarsygdom, lungesygdom samt afdække kostmønstre og fysisk aktivitet, forbrug af alkohol og rygevaner samt en række forhold i opvæksten af betydning for helbredet i voksenlivet. Mental sundhed og trivsel er således også i fokus.

Deltagerne er relativt set en stor andel af den samlede grønlandske befolkning på 56.000, hvorfor disse befolkningsstudier giver forskerne en unik mulighed for at afdække sygdomme og sammenhænge sammenlignet med tilsvarende studier andre steder i verden.

Genetisk finstruktur

Seneste skud på stammen er en række DNA-studier foretaget af forskere fra Københavns Universitet og Ilisimatusarfik baseret på dataudtræk fra de store befolkningsundersøgelser

”Grønlands befolkning adskiller sig genetisk fra andre befolkningsgrupper, som vi har studeret. Hvor vi ser en ret ensartet genetik i Danmark og ikke kan skelne mellem folk fra Jylland og Fyn eller sågar Sydsverige og Nordtyskland, så ser vi en overraskende stor genetisk variation i den grønlandske befolkning. Her er markant forskel på by og bygd og nord eller syd for Diskobugt. Vi kan påvise, hvor et individs mor og far kommer fra – ja, sågar hvor bedsteforældrene er fra. Det giver os nogle sjældent spændende muligheder”, påpeger professor Anders Albrechtsen fra Københavns Universitet.

I dette DNA-studie indgik data fra 4.497 individer fra hele Grønland, og her blev afdækket en genetisk finstruktur, som man ikke ser i andre europæiske befolkninger med en mere opblandet genpulje.

Byer som Tasiilaq på østkysten eller Qaanaaq i nord har et begrænset genflow, så befolkningerne her afskiller sig genetisk set markant fra resten af Grønland. Omvendt har indbyggerne i Nuuk genetisk ophav fra mange dele af landet og især fra Sydgrønland.

Ud fra inuitdelen af genomerne kan forskerne også anslå befolkningsstørrelsen over tid og, at befolkningsindvandringen, der startede i Sibirien for flere tusind år siden og via Alaska endte i Grønland for små 1.000 år siden, bestod af under 100 individer.

”Med den genetiske finstruktur kan vi altså vise, hvor i Grønland et individ stammer fra. Det betyder også, at vi kan afdække sygdomsbilleder og arvelighed på en helt anden måde end i andre befolkninger, hvor vi ikke ser store forskelle på tværs af landene”, siger Anders Albrechtsen.

Få, hyppige varianter

Et andet af forskergruppens DNA-studier viser, at op til 30 % af den grønlandske befolkning har højt LDL-kolesterol som følge af en arvelig genvariant. Det giver øget risiko for hjertekarsygdomme, som er den primære dødsårsag i de fleste befolkninger verden over.

Et tredje studie påvist en ny genetisk variant af diabetes i Grønland, den såkaldte MODY. Den forårsager næsten 7 % af alle diabetestilfælde her.

”Vores DNA-studier af den grønlandske befolkning viser, at det ofte er nogle få, hyppige varianter med stor effekt, der forårsager sygdomme, til forskel fra de fleste andre befolkninger, hvor der typisk er mange varianter og hver med lille effekt. Med andre ord får folk i Grønland som oftest en sygdom af samme årsag, hvilket giver et klarere billede og hjælper os til at forstå sygdomme som f.eks. diabetes bedre. Det kan på lang sigt betyde en bedre og mere individuel behandling”, forklarer lektor Ida Moltke fra Københavns Universitet.

Brug i praksis

Resultaterne af DNA-studierne er allerede i spil i praksis. Overlæge og professor Marit Eika Jørgensen fra Steno Diabetes Center Grønland og Grønlands Center for Sundhedsforskning ved Ilisimatusarfik har stået bag de store befolkningsundersøgelser og er med til at ”oversætte” resultaterne til daglig klinik:

”I behandlingen af patienterne i det grønlandske sundhedsvæsen har vi haft gavn af DNA-studierne. Vi finder løbende patienter med MODY-diabetes, da vi systematisk opsporer familiemedlemmer. Vi er også i gang med at genotype de fleste diabetespatienter for at afklare, hvilken rolle andre varianter spiller. For patienter med højt LDL-kolesterol anbefaler vi også 1. gradsslægtninge at blive tjekket”, fortæller Marit Eika Jørgensen.

Behandlingen af forhøjet kolesterol er fortsat kolesterolsænkende medicin, så her har det specifikke kendskab til den grønlandske genvariant ikke betydning. Til gengæld har påvisningen af MODY-varianten stor betydning for der pågældende patienter, da de kan få medicinsk behandling med et særligt lægemiddel (Glimepirid), som ellers ikke længere er brugt til diabetesbehandling. Her opnår patienten fin blodsukkerregulering på en ganske lille dosis fremfor den traditionelle insulinbehandling.

På sigt kan de forskellige DNA-resultater få betydning for udviklingen af ny og mere målrettet medicin.

Josephine Schnohr

Introfoto: Arkivfoto, Uffe Wilken