Manglende hænder i ældreplejen i Grønland

Aktivitetsmuligheder for de ældre grønlændere i Grønland og i Det Grønlandske Hus i København

Af Ivalo Katrine Birthe Foget Olsvig, ikbfo@hotmail.com

Der mangler generelt hænder i ældreplejen i Grønland, især frivillige hænder. Fokus på denne gruppe er voksende i forskningsverdenen, og Polarfronten har taget temperaturen på, hvilke aktiviteter ældreplejen i Grønland tilbyder. Selvom der er sket meget siden den første specifikke lov om alderdomsunderstøttelse fra 1926, findes der stadig mangler i plejen den dag i dag. Polarfronten tog også temperaturen på hvilke aktivitetsmuligheder, der er for ældre i Det Grønlandske Hus i København. Huset har en frivilligbaseret besøgsordning, Besøgstjenesten, men de mangler også frivillige til de ældre. Især mangler der unge besøgsvenner.

Grønlands ældrebefolkning før

Igennem det 18. og 19. århundrede påvirkedes grønlændernes samfund omfattende af de handels- og missionsforetagender, der stod på efter den danske kolonisering af Grønland i 1721. Det grønlandske samfund gik fra at være opbygget af storfamilier, der hjalp hinanden i både gode og dårlige tider, til enkelte familier, der boede for sig selv. Dette skift bidrog til forandrede bosætningsmønstre og familierelationer, og dermed også et behov for en social forsorg.

De færreste grønlændere blev over 60 år pga. dårlige levevilkår, sygdomme, arbejdsulykker mm. Derudover var der heller ingen alderdoms- og plejehjem. Forskellige former for missionsstationer, hjælpekasser, forstanderskaber og sysselråd skabtes i årenes løb i Grønland, som tog sig af fx forældreløse, enker og gamle. I 1926 kom den første lov inden for grønlandsk socialforsorg – Lov om Alderdomsunderstøttelse.

I 2018 udkom specialet “Gammel i Grønland – En undersøgelse af de ældre grønlænderes livsvilkår og opfattelser af ældregruppen i 1900-tallets første årti” fra Saxo Instituttet, Københavns Universitet. Specialet er skrevet af historiker Mia Anna-Lise Freuchen Olsen, og fremstiller de forandringer, loven medførte for de ældre grønlændere i Grønland. Specialet giver en komparativ undersøgelse af ældres livsvilkår i Grønland og Danmark i 1926. Konklusionen er, at et fokus på de ældre i Grønland fra starten af 1900-tallet var voksede og gik langsomt i den rigtige retning. Men at der i 1926 ikke var lighed mellem ældre i Grønland og Danmark, og at danske ældre havde flere rettigheder og muligheder end grønlandske ældre.

Grønlands ældrebefolkning nu

Nye undersøgelser om ældres liv og helbred fra forskningsprojektet Arktisk Aldring (AgeArc) viser, at når grønlænderne når pensionsalderen, som i 2017 blev sat til 66 år, vælger nogen at forlade Grønland. Ikke mindst grundet de økonomiske forhold. Mange ældre har ikke en privat pensionsopsparing, og den offentlige alderspension kan mange ikke få til at række til hverdagens behov. Fx er der steder i Grønland, hvor der skal bruges flere penge på brændsel til opvarmning af bolig end andre steder. Og det kan være svært for de ældre, at få den offentlige alderspension til at række. Det resulterer i, at ældre flytter væk fra Grønland, når de kommer i pensionsalderen. Udover økonomien møder ældre i Grønland også andre udfordringer fx manglen på uddannet personale i ældreplejen.

Ifølge undersøgelserne om ældres liv og helbred mangler der sundhedsprofessionelle som fysio- og ergoterapeuter. Dette er aktuelt for de ældre, hjemmeboende borgere. De mangler viden om, hvorledes de kan henvende sig til kommunen og modtage hjælp. Samme problematik findes hos de ældre, som bor på kommunale pleje- eller alderdomshjem. De ældre kan risikere ikke at modtage den rigtige form for hjælp, hvis de ikke er opsøgende nok eller giver stærkt nok udtryk for deres behov. Der mangler også grønlandske ernæringsvejledninger om kost og uddannet køkkenpersonale på pleje- og alderdomshjem. Dette kan fx betyde, at en ældre diabetespatient spiser uhensigtsmæssigt.

Arktisk Aldring (AgeArc)

I det store dansk-grønlandske forsknings- og udviklingsprojekt Arktisk Aldring (AgeArc) kommer den ældre befolkning i Grønland i fokus. Projektet giver for første gang et bredt billede af ældreliv, ældres sundhed og arbejdet i ældreplejen. Arktisk Aldring har netop udgivet en ny rapport, som giver det hidtil mest omfattende overblik over livssituationen for ældre i Grønland. Projektet er lidt over halvvejs. Tenna Jensen og Kamilla Nørtoft arbejder begge på projektet ved Copenhagen Centre for Health Research in the Humanities (CoRe) på Saxo Instituttet. Tenna Jensen og Kamilla Nørtoft har for nylig åbnet særudstillingen Ældreliv i Grønland på Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum & Arkiv) i Nuuk. Statens Institut for Folkesundhed er også med i Arktisk Aldring.

I forbindelse med projektet er der blevet tilføjet nogle spørgsmål til Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018, der er med til at belyse de ældres (55+) forhold. Befolkningsundersøgelsens data viste fx et konservativt estimat på, at 77% af de ældre er kronisk syge med sygdomme som nedsat hørelse, diabetes, forhøjet blodtryk, eller de er svært overvægtige (BMI 35+). Fejler personen ikke nogen af de nævnte sygdomme, kategoriseres de som raske. Det skal dog nævnes, at man kan fejle andre sygdomme end de nævnte kroniske sygdomme. Særligt andelen af overvægtige ældre er vokset kraftigt de sidste par år. Især ældre kvinder (65+) hvor 7% havde BMI på 30+ i 1993. I 2018 havde 34% af de ældre kvinder BMI på 30+, hvilket er en stigning på 27% på 25 år.

Miljø-, mad- og kulturskift

Tenna Jensen og Kamilla Nørtoft fortæller i et interview om nogle af de emner, Arktisk Aldrings nye rapport belyser. Størstedelen af den ældre befolkning ønsker at bo i egen bolig, men behovet for at flytte på pleje- eller alderdomshjem følger med alderen. Ifølge Grønlands Statistik er der i alt 18 pleje- og alderdomshjem fordelt i landets fire kommuner. En stor mangel på pleje- og alderdomshjem i bygderne betyder ofte, at ældre må flytte fra familien, vennerne og kendte omgivelser til storbyerne. Derudover ændrer alt sig, når man flytter fra eget hjem til institution. Fx kan det være ens kost eller daglige rutiner, der nu skal passes ind et nyt sted. Tenna Jensen siger:

”Der vil altid være et miljø- og kulturskift, når man flytter fra sig selv til en institution, fordi der bliver tingene gjort anderledes.”

På pleje- eller alderdomshjemmene i Grønland gøres tingene forskelligt fra sted til sted, men nogle generelle træk findes de fleste steder. Et af de særligt positive træk er, at naturen og det grønlandske køkken fylder meget på flere pleje- eller alderdomshjem. Om dette fortæller Kamilla Nørtoft:

”Mindst to gange om ugen er der grønlandsk mad på menuen på alle de institutioner, vi har besøgt. Nogle steder er det flere dage om ugen.”

Generelt set ønsker de fleste ældre at få mere grønlandsk mad. Madrelaterede aktiviteter ses ofte på pleje- eller alderdomshjem. Det kan være at gå på tur og plukke bær, flå en sæl, tørre ammassatter, tage på fisketur mm. Disse aktiviteter spiller en stor rolle i hverdagen for de ældre.

Udfordringer for ældreplejen i Grønland

Der er desværre også en hel del udfordringer i ældreplejen. På plejehjemmene er der mangel på uddannet personale, sundhedsvæsnet er ofte en svingdørsarbejdsplads med konstant skiftende personale, og der mangler frivillige hænder. Der findes frivillige ildsjæle, men det er svært at få folk til at være engageret i aktiviteter på plejehjemmene. Kamilla Nørtoft forklarer, at der er et generelt ønske om at få flere frivillige til at have interesse i at komme og lave aktiviteter med de ældre i hverdagen. Dette er en stor udfordring, da det lader til, at folk ikke er interesseret i at lave den slags frivilligt arbejde.

Kamilla Nørtoft og Tenna Jensen mener også, at det handler om, hvilken slags frivillighed der er tale om. De ser, at til arrangementer rundt omkring i lokalsamfundene er det ikke svært at få frivillige. Det er det længerevarende engagement, hvor man hjælper til i forbindelse med dagligdags rutiner og aktiviteter, det er svært at rekruttere folk til. Som fx at besøge plejehjemmene en eller to gange om ugen. Samme problematik ser man også i Det Grønlandske Hus i København, hvor der mangler frivillige besøgsvenner.

Temadage og muligheden for at snakke grønlandsk

I Det Grønlandske Hus i København bliver der fokuseret på de ældre grønlændere i Københavnsområdet. Batse Heilmann og Leoma Andreassen er ansvarlige for besøgstjenesten for de ældre, som af forskellige årsager ikke selv er i stand til at opsøge de eksisterende grønlandske fællesskaber. Leoma Andreassen, som er husets socialkonsulent, fortæller, hvorledes besøgstjenesten fungerer:

”Det Grønlandske Hus bliver kontaktet på de ældres opfordring enten igennem de ældre selv, deres plejehjem eller deres familier. Det er altså de ældre selv, der søger kontakten. Besøgstjenesten er baseret på frivillige, og det er de frivillige, der aftaler med deres ældre besøgsven, hvornår de skal ses, og hvad de skal lave. De frivillige tager ofte hjem til de ældre på deres hjem eller plejehjem. Gåture, hyggesnakke eller det at snakke grønlandsk er ofte de aktiviteter, den frivillige og den ældre har sammen. Besøgspersonen kan, hvis det er muligt, tage noget grønlandsk proviant med til den ældre, men ellers tager de også bare kage med.”

Leoma Andreassen arrangerer temadage for de ældre i besøgstjenesten, og hun forsætter:

”Vi holder arrangementer med forskellige temaer i Det Grønlandske Hus. For nylig holdt vi et arrangement med emnet demens. Der kom en, som fortalte om de 10 forskellige kendetegn på demens. Vi snakkede om det, og der var mulighed for at stille spørgsmål.”

Alle de ældre i besøgstjenesten er tosprogede, de er ofte født og opvokset i Grønland, men bor nu i Danmark og har familie her. I øjeblikket er der 10 ældre tilknyttet besøgstjenesten, men der mangler generelt frivillige til tjenesten, især unge. De frivillige er efterhånden blevet ældre, selvom nogle af dem stadig er på arbejdsmarkedet.

Om forfatteren: Ivalo K. B. F. Olsvig er cand.mag i Grønlandske (tidl. Eskimologi) & Arktiske Studier med speciale i museologi.

Kontakt:

Tenna Jensen, tennaje@hum.ku.dk
Kamilla Nørtoft, kamilla.nortoft@hum.ku.dk
Leoma Andreassen, lea@sumut.dk

Introfoto: Arkivfoto (Uffe Wilken).