Alderen er ikke ligegyldig
Først bragede en gigantisk meteor ned i Nordgrønland. I november 2018 bragede så nyheden om fundet af meteorkrateret ud i den internationale presse. Nu arbejder geologerne videre på at få løst det største af de mange spørgsmål om nedslaget: Hvor gammelt er krateret?
Hiawatha-meteorkrateret er 31 km i diameter og har en tydelig kraterring samt en central dome, som er typisk for store meteorkratere. Beregninger viser, at der skal en ca. 1 km stor jernmeteorit til for at lave et krater med disse dimensioner. Da meteoritten ramte Nordvestgrønland, lavede den et 7 km dybt hul i jordskorpen, og i minutterne efter nedslaget kollapsede det dybe krater, og derefter opstod det krater, vi ser i dag i landskabet (tekst og foto: Statens Naturhistoriske Museum).
Af Uffe Wilken
Efter at forskerne havde fundet meteorkrateret under Hiawatha-gletsjeren og slået fast, at der virkelig er tale om et meteorkrater, står det store spørgsmål tilbage: Hvornår? Hvornår susede den 1 km store jernmeteorit gennem atmosfæren mod det grønlandske grundfjeld ca. 150 km fra det nuværende Qaanaaq?
I den videnskabelige artikel fra november 2018 skrev forskerne ’et sted mellem 12.700 og 3 millioner år’. I geologisk tidsskala et flygtigt øjeblik. Set med menneskeøjne noget af en mundfuld. Hvorfor er det så vigtigt at få fastlagt nedslagets alder? Til det siger medforfatter på den videnskabelige artikel og postdoc på Statens Naturhistoriske Museum Anders Bjørk:
”Det har jo været en stor begivenhed i klodens historie. Alt levende er blevet påvirket – tænk hvis der levede mennesker, da den slog ned. En datering kommer også til at gøre os klogere på klodens klima – for et eller andet sted i vores klimahistorie findes en nedkøling, som der ikke er gjort rede for endnu.”
3D-terrænmodel af området ved Hiawatha-krateret. Du kan vende, dreje og zoome i modellen og se detaljer i og omkring krateret. Modellen er produceret af Anders Bjørk til Polarfronten.
”En datering er også vigtig for at kunne sætte nedslaget ind i en sammenhæng, for at kunne regne på sandsynligheden for, at jorden igen vil blive ramt af en meteorit af denne størrelse, og hvornår. Når man finder noget nyt, skal man altid forsøge at passe det ind. Vi har sagt, at med nogle få millioner år er det et meget ungt krater. Det har været provokerende for mange af vores kolleger, der ikke mener, vi har belæg for at sige det.”
”Vi mener dog, at vi har gode indicier, der peger i den retning. Krateret kan i hvert fald ikke være meget gammelt. Spørgsmålet er så: Hvis det er ungt, hvor ungt er det? Der er langt fra 12.700 år til 3 mio. år.”
Stensikker datering
Til spørgsmålet om hvordan forskerne er kommet frem til de 3 mio. år, siger Anders Bjørk:
”På isradarbilleder med fjeldet og krateret under isen ser man store dale, der løber ind i krateret. Dalene er blevet skabt, mens der ikke var noget indlandsis. De er blevet undersøgt og menes at være ca. 3 mio. år gamle. Inde i krateret kan man ikke se noget til de store dale, så kraterformen må være kommet til senere. Det mener vi er et godt argument for, at dalene kan bruges som den ældste tidsgrænse.”
Og de 12.700 år? Anders Bjørk forklarer videre:
”Isradarbillederne ned gennem isen viser, at der er to lag is over krateret. Et yngre med uforstyrret is øverst, hvor islagene ligger fint som i en lagkage, og som er yngre end 12.700 år. Og et ældre komplekst og forstyrret lag is nederst, hvor isen er flydt ned i krateret.”
Noget, der taler for de 12.700 år, er den periode, som forskerne kalder Yngre Dryas, en pludseligt opstået kuldeperiode kort før den seneste istids afslutning. Et nedslag med en gigantisk jernmeteorit kunne medføre et scenarie i stil med ’nuclear winter’. Men kan forskerne se tegn på nedslag fx i de mange grønlandske iskerner? Til det siger Anders Bjørk:
”I en enkelt iskerne er der fundet et forhøjet indhold af ekstraterrestrisk platin i det niveau, der svarer til Yngre Dryas. Men ellers er der intet at se – hverken støv eller grus. Det er også mit væsentligste argument mod Yngre Dryas-modellen. Der mangler støv i iskernerne – og det har jeg det lidt svært med!”
Så en stensikker datering mangler stadig. Men måske ligger den i det, som sommerens feltarbejde forhåbentlig får gravet op.
Til sommer skal der atter indsamles prøver af bl.a. smeltevandssand foran Hiawatha-gletsjeren. Sandet, som gletsjeren har ført med sig fra bunden af meteorkrateret, har givet en rigdom af oplysninger om meteornedslaget (foto: S. Funder).
Skal lede efter et geologisk ur
Til sommer går turen atter op til Hiawatha-gletsjeren for at lede efter materiale, der bl.a. kan fastsætte kraterets alder. Til trods for besøg i 2016 og 2017 er det endnu ikke lykkedes at finde noget materiale, der kan bruges til at datere nedslaget.
”Vi skal finde noget stenmateriale i sedimenterne foran gletsjeren, der er blevet omsmeltet og genkrystalliseret, da meteoren ramte jorden. Det materiale, den rammer ind i, ændrer sig fuldstændigt. Når sten smelter og genkrystalliserer, starter forskellige geologiske ure i glasser og mineraler forfra, og det tidspunkt kan man bestemme ved at analysere henfaldet af radioaktive stoffer. Problemet er, at hvis krateret er meget ungt, er der ikke sket ret meget henfald, og aldersbestemmelsen bliver meget usikker”, siger Anders Bjørk, der tilføjer:
”Geologernes konsensus er, at hvis det er gammelt, så finder vi noget, vi kan datere på. Hvis krateret er ungt, finder vi ud af, at det er ungt – men ikke hvor ungt det er.”
Relaterede links
Kæmpekrater fra kilometer-stor jernmeteor fundet i Grønland
