Grønland opruster i kampen mod diabetes

Byggeriet er gået i gang, sundhedsfaglige, patienter og pårørende er inviteret til at komme med idéer, og nye folk ansættes. Med det nye Steno Diabetes Center Grønland bliver Grønland endnu bedre rustet til at dæmme op for livsstilssygdomme.

”I Grønland står vi overfor en anden udfordring end i Danmark, når det kommer til livsstilsområdet inden for sundhed. Vi står med en meget stor udfordring især inden for det kroniske område, dvs. for højt blodtryk, diabetes og KOL, noget vi havde stort fokus på i Livsstilsambulatoriet, og som omfatter en patientgruppe, vi vil fortsætte med. Til sammen er det ca. en tredjedel af Grønlands voksne befolkning, der på en eller anden måde har med os at gøre.”

Ordene er Michael Lynge Pedersens. Han er læge, professor og chef for det nyoprettede Steno Diabetes Center Grønland (SDCG) i Nuuk, som de næste seks-otte år skal diagnosticere, overvåge, behandle og forebygge livsstilssygdomme i Grønland. Og der er nok at tage fat på. Ca. 1.900 indbyggere har en eller anden form for type 2 diabetes, omfanget af KOL i befolkningen har lægerne endnu ikke helt overblik over, og så er der rigtig mange, der har for højt blodtryk.

Indtil videre har SDCG til huse i Sundhedscentret på Dronning Ingrids Hospital, men står byggeriet af diabetescentret færdigt som planlagt, kan læger, sygeplejesker, fodterapeuter og andre flytte ind i nyopførte faciliteter ved udgangen af 2024. Det er Novo Nordisk Fonden, der med en bevilling på ca. 380 mio. kr., har gjort centret muligt, suppleret med de midler som Selvstyret hidtil har finansieret Livsstilsambulatoriet med.

I Grønland har indsatsen mod den omfattende diabetes været en succeshistorie. Så hvad kan det nye diabetescenter, som Livsstilambulatoriet ikke havde mulighed for. Michael Lynge Pedersen svarer:

”For det første kan vi løfte opgaverne på et meget højere niveau. Alle de opgaver, der ligger, har vi forsøgt langt hen ad vejen at løse med patientvejledning, uddannelse, holde diabetesskoler, og forsøgt at få alle diabetespatienter undersøgt i de regionale ambulatorier og her i Nuuk. Men vi var kun fire om det – en læge, en sygeplejerske, en fodterapeut og en til de administrative ting. Vi kunne ikke nå rundt om det hele, så med 12-14 nye medarbejdere har vi fået en helt anden styrke og mere opmærksomhed i resten af sundhedsvæsenet.”

Ifølge Michael Lynge Pedersen bygger SDCG videre på nogle af de tidligere sundhedsinitiativer – fra et livsstilsinitiativ mod diabetes, højt blodtryk og KOL, som i forvejen byggede videre på et treårigt diabetesprojekt fra 2008-11, som igen byggede videre på de første erfaringer, de havde med kvalitetssikring af diabetesbehandling i Nuuk og Aasiaat 2006-8. Som Michael Lynge Pedersen konstaterer:

”Det er en følge af dén udvikling, vi bygger videre på.”

Regionerne styrkes også

SDCG’s mission er, at forbedre den almene sundhed for alle med diabetes og livsstilsrelaterede sygdomme, hvor seks søjler skal understøtte centrets vision:

• Behandling og patientuddannelse
• Forskning
• Kompetenceudvikling ud i resten af sundhedsvæsenet
• Det kvalitetsmæssige med fokus på vores kvalitet og monitering, som ikke behøver kun at begrænse sig til diabetes, og ud til nogle af de andre afdelinger. Også journalføring og at starte et overvågningsprogram op i hele Grønland (NIMAKS, Nationalt Initiativ til Monitorering af Kroniske Sygdomme i Grønland
• Telemedicin
• Tværfagligt arbejde internt i sundhedsvæsenet og tværsektorielt i fx kommunerne.

Behandling af livsstilssygdomme har hidtil ligget på de forskellige afdelinger på Dronning Ingrids Hospital, inklusiv på Livsstilsambulatoriet. Bliver alt det så kanaliseret over på SDCG fremover? Michael Lynge Pedersen siger:

”Ja, det kan man måske godt sige. Men vi arbejder også tæt sammen med regionerne, hvor vi samarbejder med livsstilsambulatorierne og vil også vil kanalisere en del af midlerne ud til dem, så de kan have nogle personer, der tager sig af fx at måle blodtryk og styre meget af behandlingen. Der bliver også en facilitet, hvor de kan konsultere os pr. telemedicin, mail eller video, så vi kan bakke dem op.”

Problemet ude i regionerne er rekruttering. Ifølge Michael L. Pedersen er det ikke et problem at skaffe folk til at arbejde på SDCG, hvorimod det kan være udfordrende at finde kvalificeret personale til at cementere og udbygge de 15-16 sundhedscentre, hvoraf de fire er regionssygehuse, som har kørt ude på kysten siden 2011. Professoren mener, at man skal finde nogle smartere løsninger, og at man måske ikke behøver at bruge den samme model alle steder – forholdene i de enkelte regioner kan jo være forskellige.

I nogle af de store bygder arbejder man hen i mod, om de også skal have sundhedscentre, hvilket vil kræve en smule opgradering nogle steder. Og i hver af de små bygder er der bygdestationer, hvor man anvender telemedicin og – trods tekniske udfordringer – arbejder på at få videokonsultationer op at køre, så patienten ikke behøver at gå ned på sundhedscentret. På bygdestationerne skal der også være udstyr til bl.a. at måle forskellige værdier som eksempelvis blodtryk og enkle blodprøver mv.

Tekniske udfordringer er fx internetforbindelser, som tidligere har været problematiske. Michael Lynge Pedersen uddyber:

”Det går dog rimelig godt, og det bliver stærkere – men flere steder i Grønland er det en begrænsning. Det er heller ikke alle personer i Grønland, der er med på de digitale løsninger som NemID og den slags. Vores videokonsultation virker dog uden at man skal bruge NemID – man kan nøjes med email eller sms. Det er vigtigt for os, for ellers havde vi fået afskåret halvdelen af befolkningen – og måske netop den del af befolkningen, der har mest brug for, at vi kan nå ud til dem.”

Fortælletraditionen skal i spil

En del af målsætningen med SDCG er at styrke patient- og pårørendeuddannelserne, så patienterne får evne til at forstå og tage ansvar for egen sundhed og sygdom. SDCG skal i samarbejde med livsstilsambulatorierne uden for Nuuk udvikle og drive uddannelsestilbud til patienter og deres pårørende omkring livsstilssygdomme og diabetes. Michael Lynge Pedersen siger:

”Vi er først nu ved at finde ud af, hvad der konkret skal ske. Vi er i gang med at lave interviews med både sundhedsfaglige folk og patienterne, og bearbejdningen af dem er i gang, så vi kan finde ud af, hvor vi nærmere skal have vores fokus. Forhåbentlig bliver det også noget med patient-til-patient materiale med digitale fortællinger og historier som fx ’hvordan klarede du at få diabetes’ og ’hvad gjorde jeg med min diabetes’. Med digitale historier bygger vi også ind i en grønlandsk tradition med at fortælle historier – man er vant til det, fordi det er en del af kulturen. Det bygger vi ind, og der er gode erfaringer med digitale fortællinger hos andre oprindelige folk. Vi har masser af idéer, men vi skal også inkludere de indeer, der bliver meldt ind. Det eneste, jeg kan sige, er, at det bliver komplekst og med flere forskellige facetter.”

Uffe Wilken

Introfoto: Diabetessygeplejerske Jytte Lindskov Jacobsen undersøger øjnene for diabetiske øjenskader med mobilt nethindekamera (foto: Uffe Wilken).

Artiklen er en del af Polarfrontens temanummer om sundhed og sundhedsforskning i Grønland 2022. Se også temanummeret ‘Arktisk sundhed og sundhedsforskning 2020’.