Pakkebud med vinger

Der var kun én pakke, den vejede et par hundrede gram, afgik fra Nuuk og ankom uden problemer til Kapisilit i det inderste af Nuukfjorden efter en times tid. Ikke med helikopter eller båd, men med drone.

Det grønlandske sundhedsvæsen og Falck testede i sommeren 2022 brug af droner i Grønland. Det skete med en drone, der fra vingespids til vingespids målte næsten fem meter, og som kan lette og lande lodret. Testene, og det lange forarbejde indtil dronen kunne gå i luften, gav nyttig erfaring med at operere med droner i Grønland. Om baggrunden for at afprøve droners eventuelle fremtid i landets sundhedsvæsen siger læge og formand for Grønlands Center for Sundhedsforskning Gert Mulvad:

”Testene har været meget fine, og resultaterne er positive. Med de store afstande, vi har i Grønland, vil vi kunne transportere ting med droner. Men det vil måske nok være mest i akutsituationer, eller i situationer hvor det er billigere at flyve med en drone fremfor en helikopter eller sende et skib afsted – fx akut medicin eller prøver til og fra udkantsområder.”

En lang proces inden take-off

At sende en næsten fem meter stor drone til vejrs og mod en destination er dog ikke helt ligetil. Det kræver en del papirarbejde. Om den omstændige proces frem til det store øjeblik fortæller udviklingschef i Falck Danmark A/S Nicolai Søndergaard Laugesen:

”Selvom man kigger på en flyvning fra a til b, så er der meget, der skal være på plads. Man kan sige, at vi har trådt nogle af de første skridt og fået noget erfaring. En af de vigtige erfaringer, vi gjorde, var arbejdet med at få den tilladelse, der handler om at flyve med så stor en drone.”

”Derfor begyndte vi med at etablere en arbejdsgruppe med Trafikstyrelsen i Danmark, fordi vores erfaringer fra andre projekter viser, at det tager tid at  få de nødvendige tilladelser. Så det første har været at vise, at vi kunne få tilladelsen, dernæst at vi kunne få dronen op at flyve. Og så er der stadig mange ubekendte tilbage – fx noget omkring connectivity med dronen, dvs. om vi kan bruge satellitforbindelse, eller om vi kan bruge telenetværket. Vi har kørt over 12 måneder, hvoraf flyvningerne har være en af flere dele, der skulle fungere.”

”Et andet arbejdsspor handlede mest om den organisatoriske sundhedsmæssige case, dvs. hvordan kan vi designe en ydelse, som passer ind i det grønlandske sundhedsvæsen, med de ressourcer der her er til rådighed. Det nytter ikke noget, at vi kommer med en dansk løsning, som passer til fx Universitetshospitalet i Odense. Det skal være en løsning, der passer til en bygd med 65 indbyggere og begrænsede sundhedsfaglige ressourcer.”

Flyvefærdig

Om det praktiske forløb op til testene fortæller Nicolai Søndergaard Laugesen:

”Vi begyndte det operationelle i maj 2022 sammen med en teknologileverandør fra Irland med at få trænet piloter, få træning i vedligeholdelse og at bruge udstyret. Så skippede vi dronen afsted omkring sommerferien 2022 og havde den til rådighed i Nuuk i august. Logistikken er en væsentlig udfordring, fordi dronen er den dyreste del. Derfor har vi været nødt til at komprimere vores testforløb mest muligt, for ikke at dronen skulle stå for lang tid i Grønland. I stedet valgte vi en ret komprimeret testperiode, også fordi vi fik trukket nogle af de irske teknikere til Nuuk, hvilket viste sig at være givet godt ud. De brugte ca. 10 dage, hvor vi også havde et team på i 10 dage, og hvoraf der blev fløjet fire-fem dage. Der er meget logistik for at få den slags til at lykkes.”

”Vi havde en løbende koordinering med lufthavnen i Nuuk, for normalt må man ikke flyve med en drone indenfor en radius af fem kilometer af en lufthavn. I vores tests flyver vi fra Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, så derfor er vi inden for denne radius. Med tilladelse fra Trafikstyrelsen lavede vi et set-up, hvor vi hele tiden var i radiokontakt med kontroltårnet, som sagde, hvornår vi måtte flyve. Eller også fik vi at vide, at der var et fly på vej, så vi måtte vente lidt og cirkle ude i fjorden. Der var hele tiden kontrol over dronen i forhold til flytrafikken, og der var en væsentlig læring i at få det til at lykkes.”

Selve testflyvningerne foregik i en slags korridor mellem Dr. Ingrids Hospital og bygden Kapisilit ca. 80 km inde i Nuukfjorden. Dronen lettede og landede lodret i luften, fløj med 80-100 km/t i ca. 160 meters højde ind gennem fjorden. ”Pakkebudet” har en lasteevne på et par kilo. Nicolai Søndergaard Laugesen siger:

”Det er softwaren, der styrer dronen. Piloten trykker sådan set kun på startknappen, og gør ikke mere førend dronen lander i Kapisillit.”

Og han fortsætter:

”Efter vores tests har vi sammen med Trafikstyrelsen set, hvor dronen har været på hvilket tidspunkt, og hvordan det passede med det, vi havde programmeret den til. Dronen holdt sig præcis på kursen, som den skulle, og afveg ikke fra ruten. Dette på trods af, at vi er så langt nordpå, hvilket kan være en udfordring fx mht. gps-signaler og connectivity.”

Med en rækkevidde på 600-800 km vil dronen kunne klare en tur/retur flyvning fra fx Nuuk til Paamiut, og selvom det grønlandske vejr kan være en bidsk omgang, så har dronen fløjet i stormende kuling i Irland og er testet til minus 20 grader. Et ønske fra Nicolai Søndergaard Laugesen er dog at teste dronen ved minus 30-40 grader.

Er droner fremtiden for Sundhedsvæsenet?

Er det grønlandske sundhedsvæsen så klar til at sende medicin og blodprøver frem og tilbage i det grønlandske luftrum med droner? Til det siger Gert Mulvad:

Skulle sundhedsvæsenet alene have en drone, tror jeg ikke, vi ville have råd til det. Så det handler om, at lave et projekt hvor flere myndigheder kunne være med – fx til overvågning, olieudslip, Search and Rescue-situationer i fjeldet, hvaltællinger og den slags. Kan man finde ud af at have en enhed, der servicerer, og så en række myndigheder, der går sammen i at betale for driften, så tror jeg, man kan skabe en økonomisk model, som vil være fornuftig.”

”Formentlig vil man på sigt, og hvis udvikligen fortsætter, kunne lægge nogle dronestationer rundt omkring i Grønland, men der er dog stadig et stykke vej – specielt med betalingsdelen. Laver man en model, hvor op til en håndfuld myndigheder betaler til en drone, så tror jeg, det vil være overkommeligt.”

”Udspillet ligger her og nu hos Falck. Uden tvivl handler det meget om økonomien, og Falck er en forretning og lever naturligvis efter forretningsprincipper.”

Uffe Wilken

Kontakt

Gert Mulvad, Grønlands Center for Sundhedsforskning.  gm@peqqik.gl

Nicolai Søndergaard Laugesen, Falck Danmark A/S.  nisl@falck.dk

Introfoto: Dronen går i luften fra Nuuk.