Et samlet observationsnet med én indgang

Ofte har Rigsfællesskabets forskningsinstitutioner haft hver deres målestationer i Grønland og præsenteret deres indsamlede data lokalt. For at optimere udnyttelsen af data på tværs af institutioner skal et nyt stort infrastrukturprojekt både installere nye målestationer, og skabe overblik over nye og eksisterende data i en fælles data-portal.

Forskningsgrupper har de seneste år kastet sig over udforskningen af Grønland som sultne måger over en stime fisk –  med det mål at forstå klimaforandringerne, og hvordan de vil påvirke Arktis og resten af verden i årene fremover. En del af projekterne har installeret deres egne målestationer med det resultat, at der nogen steder er dobbeltdækning – eller mere. Som professor Søren Rysgaard fra Aarhus Universitet siger:

”Forskellige institutioner flyver rundt og servicerer deres stationer – vi fandt ud af, at nogle bjerge havde tre forskellige vejrstationer, serviceret af tre forskellige institutioner, mens der andre steder var sparsomt med instrumenter.”

Ud over at det er spild af ressourcer, så er det sværere for en interesseret forsker at få et overblik over, hvilke instrumenter og data der er til rådighed, hvem der har data, og hvordan man får fat i dem. Det bliver der lavet om på i de kommende år, hvor projektet Greenland Integrated Observing System (GIOS) ikke alene skal sætte nye stationer ud, men også samle nye og eksisterende data i ét stort netværk.

For 70 mio. kr. måleudstyr

Ud over at Søren Rysgaard er professor, så er han også koordinator for det store projekt, der tæller forskningsinstitutioner i Grønland og Danmark. Om projektet siger Søren Rysgaard:

“Formålet med GIOS er at måle og forstå de styrende mekanismer bag miljømæssige forandringer i Grønland, og hvordan de påvirker resten af kloden. GIOS er et nyt koordineret netværk af forskningsinfrastruktur i og omkring Grønland, der muliggør observationer af ændringer i luft, is, land og hav. Vi har fået 36 mio. kr. fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, og forskningsinstitutionerne lægger det samme beløb i projektet. Det er et spørgsmål om, at få etableret alle disse her målestationer rundt om i Grønland. Data fra stationerne bliver så stillet til rådighed gratis for alle på GIOS’ hjemmeside.”

”Vi arbejder lige nu på at finde ud af, hvordan vi gør det bedst. Der skal være ét sted, man kan få fat i data. Er man fx biolog og laver noget med dyr og skal bruge vejrdata, så er det de færreste, der har penge til selv at slæbe vejrstationer med ud i felten. Det vil komme kvit og frit nu, hvis man lægger sig op ad nogle af de stationer, der dækker det område, man er interesseret i. Som en lille forskergruppe eller enkeltperson kan man nå virkelig langt på denne måde. Jeg håber, at man kan begynde at tappe data om to år, selvom vi stadig er i en testfase. Systemet skal være operationelt efter 2026.”

De 36 mio. kr. fra ministeriet dækker de første seks år – derefter er det midlerne fra de deltagende institutioner, der skal dække de efterfølgende år. Men ud over at samle data fra de eksisterende og de nye målestationer, hvordan kommer det til gode for de ultimative brugere af den nye viden – befolkningerne i Grønland og resten af verden?

Globale og lokale gevinster

En af ambitionerne med GIOS er at skaffe data, der kan forbedre klimamodellerne. Søren Rysgaard forklarer:

”Vi må have en bedre forståelse af klimasystemerne. Der mangler målinger. Et er, at modellerne ikke passer helt med virkeligheden. Om det er modellerne, der bare skal justeres, eller om man måske har misforstået noget, det ved vi ikke. En ting er at sidde i Danmark og regne på modellerne – en anden ting er, hvis ikke modellerne passer med virkeligheden. Vi håber, vi vil kunne forudsige vind, vand og vejr bedre – for det er guld værd. Kan vi øge præcisionen for, hvad vi forventer vandet vil stige med i fremtiden, eller hvornår man kan forvente ekstreme begivenheder bare en lille smule, så er alle pengene tjent ind.”

Bevæger vi os fra det globale til det lokale, mener Søren Rysgaard, at nytteværdien af projektet vil kunne mærkes i dagligdagen i Grønland. Han forklarer:

”De nye data vil bl.a. kunne anvendes til at forbedre vejrudsigter, tidevandstabeller, udbredelsen og tykkelsen af sne og havis, forudsigelser af gletsjeraktivitet, mængde af isbjerge og stabiliteten af permafrost. De nye data vil også kunne forbedre forståelsen af vandmasser, strømforhold, næringsforhold og fødegrundlaget for fisk, fugle, rejer og havpattedyr. Nyudviklingen af sol- og vindbaserede strømenheder, der skal drive måleudstyret, vil også kunne anvendes til at levere strøm i afsides egne af Grønland. Endelig vil de indsamlede data kunne bruges til at udbrede et bæredygtigt landbrug i Sydgrønland.

Is, vand, damp

Siden 1995 er der på tre lokaliteter i Grønland etableret langtidsmonitering af is, økosystemer og klima. Zackenberg-stationen i Nordøstgrønland blev etableret i 1995, Kobbefjord/Godhåbsfjorden ved Nuuk i 2007, og Disko i Qeqertarsuaq i 2017. De tre stationer er samlet under paraplyen Greenland Ecosystem Monitoring (GEM). En af de grønlandske forskningsinstitutioner, der både nyder godt af GIOS og selv bidrager med data, er ASIAQ – Greenland Survey i Nuuk. Arno Hammann fra ASIAQ fortæller om deres engagement i GIOS:

”Vi driver klimadelen i Zackenberg, Disko og Nuuk, og også is-delen her i Nuuk. Vi har et instrument stående på en af gletsjerne nær Nuuk, og skal nu installere et mere avanceret instrument, der kan måle kosmisk stråling. De målinger kan fortælle os, hvor meget vand, der er i pakken af sne. På Disko afventer vi at opgradere et avanceret system, der kan give os et detaljeret temperatur- og fugtighedsprofil af atmosfæren. Den nederste del af atmosfæren er vigtig, fordi det er et grænselag, som påvirkes af jordens overflade. Vi er særligt interesseret i at vide mere om, hvordan vanddamp strømmer ind i Grønland, og hvordan skyer påvirker klimaet. Bliver det varmere, kan der være mere vanddamp i luften, som danner skyer. Skyer kan enten skærme for solindstrålingen, eller selv udstråle varme. Og skyer er et af de områder, der ikke er undersøgt godt nok. Det kan vores ny instrument råde bod på.”

Med målestok og sonar

I de seneste 70 år har Slædepatruljen Sirius i Nordøstgrønland bevæget sig på havisen. I Young Sund har de boret et hul og målt tykkelsen af havisen for at se, om isen var sikker nok at køre hundeslæde på. De har også holdt øje med, hvornår havisen er brudt op, for alle slædehold skal helst nå sikkert hjem inden isen smelter. De tal er skrevet ned – og de skal nu kobles med GIOS-forskernes data fra nye instrumenter, der sættes op ved siden af Siriusfolkenes hul i Young Sund. Søren Rysgaard forklarer:

”Vi har nogle instrumenter på havbunden, der udover at kunne måle strømhastigheder, temperatur og saltindhold også kan måle afstanden med sonar til isens underside og til havoverfladen. Hermed kan man regne isens tykkelse ud. Ved at placere disse instrumenter flere steder rundt om Grønland, får man et bedre talmateriale, der kan anvendes til at forbedre satellitmålinger af havisens tykkelse. Data der er værdifulde for klimaforskning, eller når man skal navigere et skib i isfyldte farvande.

Søren Rysgaard afslutter:

”Jeg håber, at om fem år er al infrastrukturen registreret på vores platforme, og vi er begyndt at samle data ind. Så når du klikker på Grønlandskortet og finder det område, du er interesseret i, kan du se, at der er de og de målinger, klikke på dem og finde dine data. Du kan se dem direkte indenfor et døgn. Og uden at skulle sende fly eller helikopter ud for at hente data. For det er lidt absurd – det koster jo også kassen i klimaregnskabet at sende fly til fx Nordgrønland, som man plejer at gøre. Derfor blev vi også enige om et tættere samarbejde om logistikken og at gøre det grønt. Alle målinger og stationer kommer på sol og vind.”

Om GIOS Partnere: Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Pinngortitalleriffik (Grønlands Naturinstitut), ASIAQ – Greenland Survey og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). GIOS skal indsamle og integrere data om atmosfæren, hydrologi, Indlandsisen, landjorden, havet, permafrost, havis og sne, og vejret i rummet. GIOS har sekretariat på Biologisk Institut, Aarhus Universitet.

Uffe Wilken

Kontakt: Søren Rysgaard (rysgaard@au.dk). Arno Hammann (ach@asiaq.gl)

Introfoto øverst på siden: Feltholdet forbereder deres afgang fra Qasigiannguit-gletsjeren efter at have serviceret den automatiske vejrstation og færdiggjort de årlige massebalancemålinger. Vejrstationen betjenes i et samarbejde mellem GEM GlacioBasis Nuuk og PROMICE (foto: Asiaq).

Links

Greenland Integrated Observing System (GIOS)

Asiaq – Greenland Survey