Forskere finder nyt svar på, hvordan gigantiske kløfter under Indlandsisen er opstået

Under Grønlands indlandsis findes gigantiske kløfter, som i mange år har fascineret forskere verden over. Hidtil har mange ment, at kløfterne under Indlandsisen var dannet af isen, men nu har GEUS-forskere fundet ud af, at det faktisk er floder, der har skabt den enestående kløftstruktur.

Af Ditte Dyrby, GEUS

Siden de første studier fra den grønlandske indlandsis afslørede et gigantisk kompleks af kløfter under indlandsisen på størrelse med de største kløfter, der ses på Jorden, har deres oprindelse tiltrukket sig stor opmærksomhed.

Kløfter af denne type er oftest dannet gennem millioner af år ved nedbrydning og erosion af floder, men fordi kløfterne ligger under Indlandsisen i Grønland, er det løbende blevet diskuteret, hvordan de i tidernes morgen er blevet dannet. Nogle forskere peger på, at kløfterne er skabt ved isens erosion eller afvanding af store issøer, mens andre mener, at de er gamle nedarvede kløftsystemer, der gennem flere hundrede millioner år har afvandet det grønlandske grundfjeld, længe før det blev dækket af is.

Ny skabelseshistorie for de grønlandske kløfter

Hvordan de gigantiske kløfter er blevet skabt, er netop det, som et hold forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har undersøgt. Her fandt forskerne ud af, at de store kløftsystemer under Indlandsisen med al sandsynlighed er dannet for flere hundrede millioner år siden af floder, og ikke is, som mange ellers indtil nu har troet. Det fortæller Gregers Dam og Martin Sønderholm, begge seniorforskere i GEUS, og en del af forskergruppen, der har gjort den nye opdagelse.

“Tidligere har forskere udelukkende kigget på kløfternes dannelse ved hjælp af data fra isradar. I vores projekt har vi suppleret data fra isradarmålinger med geologiske data som specielle mineraler, studier af kløfterne, sedimenter og grundfjeld, hvilket har givet os et dybdegående og sjældent indblik i, hvordan kløfterne blev dannet. Og her kunne vi se, at det faktisk er floder, der har spillet den store rolle i kløfternes skabelseshistorie,” siger de og fortsætter:

”Vores studie er et eksempel på, hvordan geologien stadig i år 2020 giver os nye indsigter i, hvorfor naturen ser ud, som den gør – på trods af, at vi troede, at vi allerede kendte svaret. Nu står vi med en helt ny brik til forståelsen af det arktiske puslespil af is, gletsjere og kløfter.”

Forskerne har dog ikke kun fundet svaret på, hvordan kløfterne blev dannet. De fandt også ud af, at kløfter under Indlandsisen har eksisteret i mange millioner af år og ikke kun de sidste millioner af år, hvor Grønland har været dækket af is. Denne opdagelse har stor betydning for forståelsen af udviklingen af de nordatlantiske sedimentbassiner, der findes langs de grønlandske shelfområder.

”Kortlægningen og erkendelsen af alderen af disse kløfter giver ikke kun et enestående indblik i Grønlands geologiske udvikling, men har også stor betydning for efterforskning og bæredygtig udnyttelse af Grønlands ressourcer i de sedimentære bassiner på den grønlandske shelf,” siger Gregers Dam og Martin Sønderholm.

Flere eksempler understreger flodernes betydning

Forskernes nye opdagelse af flodernes rolle i skabelsen af de enestående kløfter understreges af flere eksempler fra naturen i Grønland, der på hver deres måde hjalp den nye opdagelse på vej. Én af de mest markante kløfter i Grønland er kløften ved Ilulissat, hvor den verdenskendte gletsjer Sermeq Kujalleq munder ud. Kløften, der allerede eksisterede for 100 millioner år siden i Albien-tidsalderen, strækker sig over 400 km mod øst, og gemte på nogle interessante opdagelser.

Ved at studere specielle mineralkorn fra sedimenter og organisk materiale fra Disko-Nuussuaq vest for Ilulissat kunne forskerne se, hvordan dens betydning havde udviklet sig gennem 100 millioner af år. Det område, som Ilulissatkløften afvandede, dækkede ikke kun det centrale Vestgrønland, men strakte sig helt til Østgrønland. Kløften var dermed den vigtigste transportvej for sedimenter fra de centrale dele af Grønland ud i havområderne ud for Vestgrønland.

Også Uparuaqqussuitsutkløften på Svartenhuk Halvø, der er en del af et større kompleks af kløfter, var i forskernes søgelys. Her opdagede de, at sedimenterne, der er afsat i kløften for 65-60 millioner år siden, delvist er bevaret i kløften. Og denne nye viden er ikke af helt uvæsentlig karakter. Den beviser nemlig, at kløftsystemet ikke blev dannet af is, men af floder, der havde eroderet gennem millioner af år.

Kløfterne i Gåseland i Østgrønland var ligeledes et område, der blev undersøgt. Disse kløfter er fyldt op med vulkanske bjergarter, som har forhindret yderligere nedslidning af området. Forskerne kunne derfor fastlægge, at kløfterne med stor sandsynlighed gennem mange millioner år har været en vigtig transportvej for sedimenter fra de centrale dele af Østgrønland og ud i bassinerne mellem Grønland og Norge.

Alle disse opdagelser sat i relation til hinanden sætter en streg under forskernes konklusion om, at flere af de gigantiske kløfter i Grønland ikke er dannet af is under den sidste istid, men derimod af floder, hvilket har været udslagsgivende for, hvordan kløfterne ser ud den dag i dag. Isen har dog været med til at ændre udtrykket på mange af de grønlandske kløfter undervejs, så den har ikke været helt uden betydning for, hvordan naturen i ét af de koldeste områder i verden ser ud i dag.

Læs mere om forskningsprojektet og resultaterne i artiklen ‘Inherited basement canyons: Impact on sediment distribution in the North Atlantic.’

Kontakt: Ditte Dyrby, GEUS, ddy@geus.dk

Artiklen er skrevet i samarbejde med GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Introfoto: Martin Sønderholm, GEUS.