Tænk nyt i kampen mod kønssygdomme i Grønland
På trods af det grønlandske sundhedsvæsens store indsatser mod kønssygdomme er alt for mange unge grønlændere ramt, særligt af klamydia. Skal kurven knækkes, skal der tænkes nyt, mener flere forskere på området.
Af Laura Philbert, laura@philbert.info
Kønssygdommene syfilis, gonorré og klamydia plager Grønland i dag, særligt blandt de unge. På trods af en række indsatser mod kønssygdomme er kurven endnu ikke knækket.
Ifølge professor fra Montana State University, Elizabeth Rink, skyldes det blandt andet, at man har trukket en dansk, vestlig model for seksualundervisning ned over Grønland, og at det ikke fungerer i det grønlandske samfund og den grønlandske kultur.
Selvom sundhedsvæsnet gør meget for at forebygge kønssygdomme, har det været svært at se den store effekt. Derfor er det snarere undervisningssektoren, der skal på banen med en bredere og mere kontinuerlig seksualundervisning i de grønlandske skoler, mener Elizabeth Rink. Hun har forsket i kønssygdomme i Grønland i mere end et årti, og hun siger:
”Hvis du vil forebygge kønssygdomme, handler det ikke bare om at have adgang til kondomer og anden prævention. Du er for eksempel også nødt til at lære de unge, hvor deres grænser er, og hvad det vil sige at være i et sundt parforhold. Du er nødt til at lære dem om alle de forskellige områder, som også relaterer sig til sex og kønssygdomme.”
Familien skal involveres
Man kan ikke bare tilføre et system til en helt anden kultur uden hensyn til det unikke ved Grønland, mener Elizabeth Rink. Hun fortæller, at en af de vigtigste pointer fra hendes forskning er, at familien skal involveres og tænkes med i arbejdet med forebyggelse af kønssygdomme for landets unge.
”Vores forskning viser, at man er nødt til at fokusere på hele familien og også forklare forældre og bedsteforældre, hvorfor det er vigtigt at forebygge kønssygdomme. I USA og Europa er vi meget fokuseret på individet, men i et samfund som det grønlandske er man nødt til også at fokusere på familien, som spiller en helt central rolle i tilværelsen. Kun ved at involvere familierne får vi ændret forholdene på lang sigt,” slår Elizabeth Rink fast og uddyber:
”Man kan ikke bare tale med bedsteforældre om, at det er vigtigt at få deres børnebørn til at bruge kondom. Men hvis du taler med dem om, at det er vigtigt, at deres børnebørn får en uddannelse, og at et dårligt forhold eller uønsket graviditet kan komme i vejen for en uddannelse og i sidste ende et godt liv, så forstår de det. Og så vil de snakke med. Du er nødt til at justere budskaberne,” siger hun.
Sex uden kondom
Problemet er langt fra nyt. Allerede i 1970’erne begyndte man at få øjnene op for, at visse kønssygdomme var enormt udbredte, forklarer overlæge fra Statens Seruminstitut, Rigshospitalet og det grønlandske sundhedsvæsen, Anders Koch. I forbindelse med Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 har han undersøgt kønssygdomme i Grønland og forklarer, at gonorré og syfilis var meget udbredt og forekom i epidemier, specielt i 1970’erne. Derfor blev der sat en række indsatser mod kønssygdomme i gang: Der blev bygget venerea-klinikker, uddannet venerea-assistenter og ansat en venerologisk læge, og der blev gjort mere ud af smitteopsporing.
Den store indsats resulterede i et fald i tilfældene, som nåede sit lavpunkt i 1990’erne og frem til årtusindeskiftet. Syfilis faldt så meget i hyppighed, at man i en lang årrække kun så nul til ét tilfælde om året. Men fra 2013 er antallet af syfilistilfælde steget markant igen, fortæller Anders Koch og tilføjer:
”Befolkningsundersøgelsen i Grønland viste også, at der var mange, der ikke havde brugt kondom. Alt for mange. Også i betragtning af, hvor mange seksualpartnere, de havde haft. Og der var mange, der ikke var gået til lægen, selvom de havde haft symptomer. Man passer simpelthen ikke godt nok på sig selv. Derudover ved vi, at abortraten i Grønland også er meget høj – den er højere end fødselsraten.”
Indsatser uden stor effekt
Foreløbige analyser fra befolkningsundersøgelsen tyder blandt andet på, at omkring fem procent af deltagerne havde klamydia – og sygdommen var hyppigst blandt de unge. Man begyndte først at teste for klamydia omkring årtusindeskiftet, og siden er antallet af tilfælde steget stille og roligt. Klamydia er i dag den mest udbredte kønssygdom i Grønland. Nu undersøger forskerne, hvorfor antallet af kønssygdomme er steget. Anders Koch fortæller:
”Der har været mange indsatser mod kønssygdomme igennem tiden, men det er svært at se, at de har haft større effekter. De sidste år er tilfældene af klamydia stagneret, og der er tegn på, at det går lidt ned, men det er stadigvæk alt for højt. Problemet med klamydia er, at det i mange tilfælde er asymptomatisk, men du kan stadig få langtidsproblemer af sygdommen. Kvinder kan blive sterile eller få graviditeter uden for livmoderen.”
Blandt indsatser fra sundhedsvæsnet er nem adgang til prævention og test. Konsulent for seksuel sundhed i Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold, Lisa Ivalu Lind, har som tidligere sygeplejerske på Lægeklinikken i Nuuk en oplevelse af, at det næsten er blevet for nemt at blive behandlet for kønssygdomme. Hun siger:
”Behandlingen er let tilgængelig. Man kommer og afleverer en urinprøve, bliver testet, og hvis den er positiv, ringer vi vedkommende op, informerer dem om, at de er smittet og laver en recept over telefonen, som de kan afhente på apoteket. Vi får slet ikke snakket ordentligt med dem. De bliver bare informeret og får udleveret behandling. Jeg frygter, at det foregår så nemt, at det kan være med til at skabe en ligegyldig holdning hos de unge.”
Bedre og mere seksualundervisning
Ifølge Lisa Ivalu Lind skal der meget mere seksualundervisning til i folkeskolen, og hun fortæller, at hun arbejder for, at der kommer mere seksualundervisning og bedre formidling til de unge. Hun forklarer:
”Rigtig mange unge har kun haft seksualundervisning en enkelt gang i hele deres liv, og derfor er der en stor uvidenhed om emnet og om konsekvenserne af kønssygdomme. Jeg har også flere gange i Lægeklinikken arbejdet med 14-15-årige, som har været smittet med klamydia og gonorré to-tre gange.”
I sin tid i Lægeklinikken har Lisa Ivalu Lind lavet en mindre undersøgelse blandt patienterne for at få en idé om, hvorfor der er så mange, der bliver smittet med kønssygdomme. Lisa Ivalu Lind siger:
”Folk ved godt, at kondomet er det eneste, der beskytter mod kønssygdomme, og alligevel bruger de det ikke. Jeg tror, der er en masse unge piger, der ikke tør sige fra og insistere på at bruge kondom. Derfor er det lige så vigtigt, at vi lærer de unge om grænsesætning og selvværd som om konsekvenser ved kønssygdomme.”
Elizabeth Rink er enig i, at seksualundervisning i skolerne er en vigtig del af en mangefacetteret indsats, hvis man vil forebygge kønssygdomme i Grønland. Hun peger på, at selvom landet har en politik om, at man skal have seksualundervisning i skolen, er det kun nogle skoler, der sørger for, at det sker. Og at kvaliteten af undervisningen er svingende. Hun mener, at seksualundervisningen i langt højere grad skal integreres i skolerne. Elizabeth Rink afslutter:
”Hvis du giver de unge omfattende seksualundervisning over tid, vil du begynde at se nogle ændringer. Det er et spørgsmål om uddannelse og ressourcer. Du kan have en lærer, der er rigtig god til at undervise i matematik. Men ikke god til seksualundervisning, fordi personen ikke er uddannet til det. Seksualundervisning er sådan et fag, der inddrages i undervisningen som en eftertanke snarere end som noget, der bliver ordentligt integreret.”
Om forfatteren: Laura Philbert er freelancejournalist.
Kontakt:
Anders Koch, AKO@ssi.dk
Lisa Ivalu Lind, lisaivalulind@outlook.com
Elizabeth Rink, elizabeth.rink@montana.edu
Introfoto: peqqik.gl
Læs også: Grønlands sundhedsvæsen på briksen
Faktaboks: Kønssygdomme i Grønland, 2018:
Kilde: Landslægeembedet |
