Klar blaa Luft, let Bris fra N – Johannes Larsen. Dagbøger fra fugleekspeditionen i Grønland 1925
Johannes Larsen (1867-1961) var en af hovedskikkelserne i malergruppen Fynboerne, og han var kendt for sin sans for at formidle naturen.
Fra 1910’erne havde Larsen leveret illustrationer til ornitolog og vekselerer Eiler Lehn Schiølers ambitiøse storværk Danmarks Fugle, og i sommeren 1925 blev Larsen inviteret med på Schiølers fugleekspedition til Vestgrønland. Larsen skulle tegne de grønlandske fugle til et bind af Danmarks Fugle. På rejsen fyldte Johannes Larsen desuden ti små notesbøger med dagbogsoptegnelser og skitser. Han var en fin iagttager, der registrerede stort set alt, hvad han oplevede: Fugle, isbjerge, tørvehytter, mennesker og vejrets skiften blev skildret med blyant, tusch og akvarel. For første gang udgives disse dagbøger nu i Klar blaa Luft, let Bris fra N.