Ukendt organisme fundet i Lake Vostok

10. marts 2013

Russiske forskere har fundet en ny type bakterie i prøver hentet op fra den antarktiske Lake Vostok. Det lykkedes forskerne at bore ned til søen i 2012, der ligger næsten fire kilometer under Det Østantarktiske Isskjold.Søen antages at have været isoleret fra omverdenen i millioner af år. Til polarfronten.dk siger Sergei Bulat fra det russiske St. Petersburg Institute of Nuclear Physics:

– Vi har fundet en ukendt bakterie, hvis nærmeste slægtninge findes i jord. Vel at mærke i jord, der eksperimentelt har været udsat for forhøjet CO2-indhold i et årti.

De russiske forskere udelukker, at prøverne kan være forurenede med mere jordnær dna.

Læs også: ‘Muligvis liv’ i Polarfronten 2012-1 side 18-19.

Forrige indlæg:

Næste indlæg:


Polarfronten udgives med venlig støtte fra Styrelsen for Forskning og Innovation, Aage V. Jensens Fonde og Miljøstyrelsen.
© 2012 Copyright Polarfronten